Category Archives: Barselsgave

20150811_080429-1

Begrænsningens svære kunst

Jeg er ved at være kommet mig ovenpå skuffelsen fra sidste uge. Og selvom jeg langt hellere vil rydde op i hele hytten og strikke resten af dagen væk, så er det ok, at jeg nu bliver nødt til at skrive dele af min afhandling om. Det drejer sig heldigvis om relative små ting, så min største udfordring lige nu er at tage mig sammen. Det er også svært nok.

Nå, men det jeg egentlig ville sige er, at jeg har en del strik på pindene pt, og derfor kunne jeg faktisk godt bruge et par dage i mit eget selskab.
Continue reading

20150726_104449-1

Feriestrik

Inden jeg får organiseret vores feriebilleder og fortæller om sommerferie vol. 2 og 3 (#1 kan læses her), så kan jeg lige vise hvad ferien har budt på af strik. For det første, der overhovedet blev pakket – var selvfølgelig alt for meget garn. Jeg overvurderer altid hvor meget jeg når at strikke – til gengæld er jeg endnu ikke gået tør for garn på en ferie. Helt sikkert hellere for meget end for lidt – også selvom bilen er lille.
Continue reading

wpid-collage_20150627094933518.jpg

Endnu en rede – til baby (babynest)

Sidste uge lave jeg endnu en babynest – som den jeg tidligere har syet til min niece (her).

image

Denne var til min nieces kommende kusine, der kommer til verden til juli. Da hendes mor havde set den lilla babynest med elefanterne, ønskede hun sig også en.
Jeg havde desværre ikke nok elefantstof til endnu en babynest, så i stedet fandt jeg noget lagenlærred og noget fint lilla stof i Stof2000.

Heldigvis blev modtageren meget glad for den lille babyrede.

SONY DSC

Suttesnore

Jeg har virkelig længe gået og taget mig sammen til at lave nogle suttesnore. Efter vanvittig meget FIN og inspirerende inspiration fra Astrid/Rock&Roll Hausfrau og Gitte/Tanker fra Anker, har jeg nu endelig fået taget mig sammen til at lave disse to broderede suttesnore.

SONY DSC
Den øverste er til min venindes lille dreng på ca. 7 uger, som hun endelig har fået til at tage sutten. Den anden er nok til min niece – hvis hun altså overgiver sig til at bruge sut. Ellers må den blive til en anden lille pige engang.
Mønstret til “Laurits”-snoren har jeg selv lavet, æblerne er FruWellings, og kan findes i konkurrencen her, hvor der masser inspiration at hente. Jeg har blot vendt æblerne og stilkene til forskellige sider, så der kom lidt dynamik i snoren. Continue reading

SONY DSC

Min lille niece (i strik)

Jeg bliver lige nødt til at prale en lille smule med min lillebrors dejlige lille datter. Min niece.
Se lige hvor sød hun er her, hvor hun ligger i babynesten med tæppe og vest (jeg har lånt billedet fra min svigerindes IG).

IMG_20150313_174418
Det er helt fantastisk at have en lillebror, der sender mig de skønneste billeder af hans lille datter, for det er surt at bo i den helt anden ende af landet, når man pludselig bliver beriget med sådan et vidunder. Jeg kan selv huske hvor sjove mine forældre og min mands forældre var, da vi fik barn (for snart 5 år siden). De var helt kulrede og det var så sjovt at iagttage. Jeg tænker, at jeg sikkert er ligesådan nu. Men altså, det er jo ikke hver dag man bliver faster, vel…? Så må man altså godt gå en lille smule amok.

Jeg lovede at vise hvad der gemte sig i stakken til min niece.

SONY DSC

SONY DSC
Tæppet, som jeg har lavet en DIY på her, og en lille hue, der er strikket efter en Lene Holme Samsøe opskrift. Jeg elsker den lille djævlehue.

SONY DSC

SONY DSC
Tre små veste, to små cardigans og en lille Rajas Raglan trøje.
SONY DSC
Her er et billede af de samlede strik og det hæklede tæppe.

Jeg blev faktisk selv lidt overvældet over hvor meget det var blevet til, og jeg håber, at det kommer til at passe min niece når årstiderne passer til strik. Og så må jeg ellers i gang med at strikke lidt i nogle større størrelser, så der er lidt til næste gang jeg ser hende.

SONY DSC

DIY – babytæppe med “stjernemønster”

I januar hæklede jeg et tæppe til en lille baby, der var på vej i min vennekreds. Jeg var selv meget glad for de strikkede tæpper, jeg havde lavet til vores egne børn, så jeg synes, at et tæppe er en hyggelig gave at give til de små mennesker og deres forældre.

Denne gang ville jeg prøve at hækle et tæppe. Jeg tænkte, at det måske ville være hurtigere af nålen end et strikket tæppe – og knap så tungt at sidde med, som et tæppe kan blive på strikkepinde (selvom man bruger rundpind).

Der findes utrolig mange fine babytæpper på nettet, i bøger og andre steder, men jeg fandt ikke rigtig lige det, jeg gerne ville lave. Derfor lavede jeg selv en opskrift, og jeg har nu lavet en lille DIY.

SONY DSC

Hæklet babytæppe med “stjernemønster”

Tæppet er hæklet i Merci på nål 3,5 og er meget lækkert og blødt, men har samtidig en fin, klar struktur.

Jeg brugte 3 nøgler lys blå samt en rest brun. Det færdige tæppe måler ca 40 x 55 cm.
Start med 127 luftmasker (lm).
Lav første stjerne således: slå om nålen og træk garnet gennem 3. maske fra nålen. Slå om nålen igen, spring en maske over og træk garnet gennem næste maske. Der er nu 5 løkker på nålen. Slå om og træk garnet gennem alle 5 løkker. Det var første stjerne. Lav en lm.

Fortsæt med stjerner og lm rækken hen (i alt 62 stjerner pr række):
*Slå om, træk nålen gennem den sidste maske, som du brugte til forrige stjerne, slå om nålen, spring en maske over og træk garnet gennem næste maske. Du har nu 5 løkker på nålen. Slå om og træk garnet gennem alle 5 løkker. Lav en lm. * Fortsæt fra * til * hele rækken ud.

Når der kun er to masker tilbage, laver du den sidste stjerne uden at springe en maske over: slå om, træk nålen gennem den sidste maske, som du brugte til forrige stjerne, slå om nålen og træk garnet gennem næste maske, træk garnet gennem alle 5 løkker på nålen.

Vend arbejdet med to lm. Første stjerne på næste række startes i den første lm fra vendingen.

Lav tæppet så langt du har lyst til og afslut evt med en kant af halvstangmasker i en anden farve.

SONY DSC

Hvis du får lyst til at bruge min DIY, bliver jeg meget glad, hvis du linker tilbage til mig - hvis du viser dit tæppe frem.

Tæppet er blevet afleveret til den nye ejer i dag. En smuk lille dreng, der kom til verden i går. Han fik denne stak, som også indeholdt en trøje og et par huer. Heldigvis blev moren meget glad.

SONY DSC


Indlægget er ikke sponsoreret
IMG_20150110_195243

Om-kap-hækling

Her midt i opstarten på færdiggørelsen af mit projekt, holder jeg weekend i dag. Og jeg nyder at holde fri med mand og børn. Hverdagen efterlader os med så kort tid til familien, og med juleferien og al dens tid til tid, der stadig sidder så let i minderne, føles den sparsomme hverdags-familietid bare alt for utilstrækkelig! Så vi sov så længe ungerne tillod – det var til kl. 7 – vi havde besøg og fyldte hele stuen med spiderman flexi-trax og Duplo, og da jeg droppede at putte lillebroren til middagslur, tog vi i badeland om eftermiddagen. Nå ja, så fik vi også chokolademousse og softice til dessert. Totalt my kind of Day!!

Og nu er vi landet i sofaen, og jeg nyder min krea-tid. Jeg hækler nemlig lidt om kap med min veninde, der har termin med sin anden søn lige om lidt. Han skal have et tæppe, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg når det inden han kigger ud til os. Jeg måtte også lige sende bud efter mere Merci garn i går aftes. Hurra for netshopping. Jeg elsker det!

IMG_20150110_195243

Hvis jeg ikke er hurtig nok med hæklenålen, så må han bare få det når det er færdigt. Han skal desuden have denne trøje og disse huer, som jeg var i lidt bedre tid med at færdiggøre.

God lørdag derude! Jeg håber den bliver perfekt for jer!

SONY DSC

12MOK oktober

I oktober har jeg faktisk fået strikket og afsluttet en del små strikkede sager. Jeg fik strikket en lille vest og en morfartrøje. Begge dele til gaver. Derudover har jeg også strikket et par huer og en lille bitte Rajas Raglan trøje.

Størrelse 0-3 måneder er virkelig bare SÅ lille. Det er næsten helt umuligt for mig, at forestille mig, at babyer faktisk er så små…!

IMG_20141028_231452
SONY DSC

Sammen med de små huer, skal de ligge og vente på at blive til barselsgaver i det nye år. Jeg vil gerne nå at strikke endnu en lille trøje og et tæppe. Men vi må se, hvad jeg har tid til.

SONY DSC

Jeg har desuden også strikket en Bløde Blade vest til Sveske. Jeg synes, at den (modificerede) model er så skøn. Og det må altså være lækkert med en dejlig varm vest om maven, nu når det begynder at blive koldere. Den er strikket i Semilla garn i en virkelig flot rød-hindbær farve. Og Sveske er ret så stolt af den. Jeg har strikket den i størrelse 4 år, men kom efterfølgende i tanke om, at den anden var strikket i størrelse 6 år. Jeg synes let at Bella toppen og denne vest kan blive lidt løs i halsen, men jeg er alligevel i tvivl om hvor længe den vil passe.

Men lækker, det er den altså!!!

SONY DSC