Category Archives: Barsel

IMG_20130329_135218

savn, Savn, SAVN

Jeg har lige læst dette indlæg om tanker om barsel. Det var lige før, at jeg begyndte at tude, over at min barsel er slut. Jeg savner det simpelthen så meget. Jeg savner især at have hygge-tid med Prutfis. Vi havde meget hygge-stille-kun-os-to-tid. Jeg elskede det. Og jeg savner det så meget at jeg får helt ondt i maven over det. Det er som om jeg har mistet noget. Selvom jeg jo godt ved at vi stadig har hinanden. Bare slet ikke så mange timer i døgnet som vi begge ville have synes var optimalt.

Selvfølgelig savner jeg også at have mere tid sammen med Sveske. Men på en eller anden måde synes jeg, at det er lettere at få den helt tætte kontakt med hende i hverdagen. Måske fordi vi har vænnet os til det begge to. Måske fordi hun har sprog og vi kan kommunikere lettere nu??Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at både foråret, der så småt er på vej og Drengemors tanker virkelig rører ved et savn jeg har. Savn af rigtig og rigelig tid til begge mine dejlige unger.

I virkelighedens verden

Nu er jeg tilbage i virkeligheden. 4 almindelige hverdage er det allerede blevet til. Tiden flyver af sted. I morgen aften er det weekend igen.
Og det er faktisk helt ok. At være tilbage. Tanken om inddraget frihed var meget mere angstfremkaldende end hverdagen er. Eneste minus er at jeg ikke synes der er nok hygge-baby-grine-lege-tid. Slet ikke nok. Faktisk.
Men babyen er i gode hænder hos sin far eller farmor, så jeg må overleve med savnet.

Selvom jeg savner barselslivet, som det var her helt til sidst med rolige lege-hygge-ingenting-dage, så er det faktisk også rart at komme ud i det virkelige liv.

Derude kan man nemlig møde en masse spændende mennesker med en masse historier. Blandt andet disse, som jeg mødte i dag;

– hende der er ved at komme sig over skilsmissen og er blevet teenage-forelsket igen
– hende der venter barn nummer to og allerede har mange smerter, selvom det er de aller første uger
– ham der venter barn nummer 2. Indenfor 11 måneder!
– hende der stadig har barsel og hentede sveskes veninde i vuggestuen med en sovende lillebror i barnevognen
– hende, hvis ex-kæreste (og far til deres barn) har fundet en ny kæreste, så hun for alvor må indse konsekvensen og alvorligheden af bruddet
– hende der hentede sin søn i vuggestuen med skoldkopper, og som samtidig har en kæmpe deadline og mange, lange arbejdsdage foran sig
– ham der selv bygger sommerhus – måske for at redde sit ægteskab?
– hende der kæmper mod sygdom, tunge arbejdsbyrder og for at lave barn nummer to, der vil blive siddende
– farmoren der havde cyklet gennem hele byen for at redde vores dag
– den gladeste sveske, der hoppede ind på stuen i morges, og fulgtes noget af vejen hjem med din veninde i hånden
– babyen der bare havde hygget med farmor, men som også baskede ivrigt med armene af glæde, da moren og storesøsteren kom hjem

Livet leves derude. På godt. Og på ondt.
Det både ses og mærkes.

Et døgn i noter

17/3, 22.22;
Blanding af panik og træthed, og skræk for kvælningsfornemmelse i morgen når jeg træder ind på arbejde

18/3, 5’33;
(Mit vækkeur ringer) jeg kan lige snooze den 5 minutter.

5’55; Ups, det blev vist til lidt mere end 5 minutter.

7’24; (vi sidder alle 3 i bilen, prutfis, sveske og jeg) Skulle vi ikke bare alle blive hjemme? Det var så hyggeligt da de begge sad på gulvet for 3 minutter siden og legede med Duplo.

7’58; (kører fra vuggestuen) så nåede jeg det ikke helt til kl 8, som ellers var hensigten.

8’12; (fremme ved job, prutfis sover ikke endnu, men næsten, og bliver puttet i barnevognen) hvorfor slæbte jeg ham nu med herind? Jeg skulle bare have mødt kl 10 i stedet.

9’05; Endelig sover prutfis i barnevognen. Den er han ellers ikke glad for. Og ja, jeg har frie hænger nu. Og sandelig jeg har fået en computer, så jeg kan tjekke min arbejdsmail.
Og alle er søde og byder velkommen tilbage. Hmm, ville nu hellere hjem igen med prutfis…

9’20; OK, de der ticks ved øjet, som jeg skrev om tidligere.. De er kommet igen allerede efter ikke engang en dags arbejde. What?

9’58; Så kom faren, ungen sover endnu.

10’00; De der Ticks er der endnu.
Og nu er der også kaffepause. Og jeg har endnu ikke udrettet andet end at printe et par småting.

12’14; Jeg håbede faktisk at det ville være bedre at være tilbage end det er.

12’18; Jeg gider da ikke det sne mere.

12’34; (Fik en mms med billede af en glad prutfis og hans far). Hvor jeg dog savner dem!! SÅ MEGET.

13’57; Jeg har brug for mere te. Mon de har glemt at tænde for varmen her? Ih hvor jeg dog fryser.

15’09; (Min mand ringer og siger at han og prutfis er på vej ud for at hente mig) Åh hvor jeg dog glæder mig til at hente sveske og komme hjem alle 4.

22’18: nu er jeg træt, jeg sover om lidt. Jeg håber de næste par arbejdsdage bliver bedre. Gælder mig allerede til påskeferien!!

Det var så den barsel!!! Gulp!

Ja, for nu har jeg faktisk “bare” weekend.

På mandag starter jeg på arbejde igen.
På mandag er der nogen der forventer at jeg er et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Og bliver der længe. (Det er længe siden jeg har været væk fra mit hjem så mange timer i træk…)
På mandag er der nogen der forventer, at jeg rent faktisk tænker. På andet end bleer, rugbrødshapsere og fantastisk dejlig, blød baby.
På mandag er det tilbage til virkeligheden.
På mandag skal jeg have mig selv og to unger ud af døren. Alene. Og til en bestemt ikke-direktør-tid.
På mandag er barslen slut.
På mandag begynder hverdagen.

Men det er godt at der snart er påskeferie. Efter kun 5 arbejdsdage.

Og godt der er længe til mandag. Ja der er!

Farvel barsel, tilbage til virkelighedens grumme virkelighed

I morgen tager vi på weekendtur til Badelandet. Med næsten hele familien, en gren af den i hvert fald. Vi glæder os.
Vi G.L.Æ.D.E.R os!!
Rigtigt meget. Sveske har snakket meget om Badelandet, og jeg håber ikke at hun bliver skuffet over, at det nok mere er en svømmehal end det er et badeland, der minder om det hun kan huske fra vores sommerferie i Italien sidste år.
Vi tager af sted imorgen eftermiddag, så i morgen er det kun faren der lige skal et par timer på arbejde, ellers har vi alle fri.

Det vil sige, jeg har ferie. Min sidste barsels/feriedag i denne omgang. Og det betyder, at Prutfis og jeg havde sidste alene-barsels-hygge-dag i dag.

Jeg kan ikke holde det ud. SLET IKKE.

Jeg har forsøgt at overnyde dagen i fulde drag, og den har været fantastisk skøn. Prutfis er verdens dejligste og gladeste baby, og vi er blevet så gode til at gå her og hygge i nattøj hele formiddagen og grimt gå-ikke-ud-tøj resten af dagen. Vi nyder det begge to. Og nu er det bare allerede slut.

Heldigvis ved han ikke, hvad han har i vente. Han kender ikke den grusomme virkelighed. Heldigt. For det skal han tids nok komme til, når han starter i vuggestuen d. 1/4.

Jeg havde forventet at det ville være lettere med barn nummer to. At skulle tilbage til virkeligheden.  Men nej. Jeg er allerede helt ødelagt over at skulle undvære ham de aller bedste timer af dagen.

Jo, jeg trænger nok til at komme ud og se andet end kasser med Lego og baby rangler, små buttede makrelfingre, tissebleer, mad over hele gulvet, og vasketøjskurve. Jeg trænger. Og jeg ved at det nok skal blive godt nok at starte på arbejde igen. (Please, lad det ikke blive så forfærdeligt som jeg lige nu frygter).

Det bliver godt at høre til et sted igen. Og skønt at snakke med andre voksne igen (gad vide om jeg stadig kan? Jeg ved jo intet om hvordan verden har ændret sig udenfor min boble de sidste 11 måneder. Hvad snakker man om. Og hvad er vigtigere end mængden af lortebleer og soverytmer?? Hvis noget?).

MEN jeg kommer til at savne barslen. StorSAVNE Prutfis. Længes efter friheden og retten til selv at bestemme over vores tid.
Der er så mange bøger jeg ikke nåede at læse, så meget jeg ikke nåede at sy/strikke/hækle. Så mange små buttede babyhænder og babykinder som stadig skal kysses mindst tusinde gange i timen.
Åh, smerte!! Jeg savner allerede!!

Når man kun er 2

Altså 2 år og ni måneder, og dødsej, så er livet for det meste fantastisk, men også til tider vildt frustrerende og uretfærdigt.
Dybt frustrerende at alle de gode ting ikke kan blive ved. At weekendens hygge med forældre og bedsteforældre pludselig slutter og man skal sove. Når man slet ikke er træt.
Rigtig frustrerende at man ikke kan komme på sommerferie. NU!
Det er ikke for sjov når man er 2 år og slet ikke kan få nok krammere af mor inden man skal sove, og bliver helt ulykkelig – selvom man får det lige som man vil. Man har bare brug for de kram, kys og tryghed. Og det får man. Og man har brug for bare at græde lidt.
Og moren ville så meget ønske at der ikke fandtes en slutning på barsel, eller en slutning på verdens dejligste krammer.

Lidt af det hele i én stor blanding ville være optimalt

I går var jeg én dag tilbage på job igen. Barslen er jo allerede slut (w.h.a.t?? Hvor dælen blev de ni måneder lige af??) men der er heldigvis stadig nogle feriedage tilbage.
Men i går var jeg tilbage én dag, for at høre foredrag. Det var fint. Og prutfis hyggede sig fint, først med far og senere med farmor.

I dag står den igen på barselshygge. Skønt!! Skønt, SKØNT!!
Hvis alle uger bare kunne være sådan, ville det være perfekt. Én dags arbejde, én dags baby-barsels-hygge!! Og så igen forfra.
Og selvom det er det eneste jeg lige nu kan overskue, så ved jeg godt, at når jeg starter på arbejdet, så kan jeg hverken bruge halve dage eller halve uger til noget. Der kræves hele dage og mange dage, og nogle gange også lange dage. Sådan er det, og det skal nok blive fint. For jeg kan godt li mit arbejde. Men jeg kan bedre li at være hjemme med mine børn. Så de aller sidste dage skal nydes fuldt ud – som resten af barslen også er blevet!

Vi vil ud og nyde foråret nu, med den første rigtige cykeltur for Prutfis, hvor han sidder i stolen på cyklen, og ikke i en gammel autostol i cykelvognen.

Det blev en stor dag

I hvert fald for den lille Prutfis. Eller for moren. (Som vil bruge resten af dette indlæg på at prale…)
Jeg fik shoppet lidt stof på tilbud, små “Valentins”gaver til sveske og manden, samt en forårsjakke til Prutfis.
Da jeg kom hjem og overtog babyhyggen, opdagede jeg at babyen havde fået tand nummer to. Og han er faktisk allerede blevet rigtig god til at bruge dem. Til at spise med. Både til at tygge kartofler og rugbrød. Men også til at bide sin mor i brysterne. Av!! Virkelig AV!! Jeg bliver næsten helt bange for at lægge ham til, fordi det dæleme gør nas! Sådan en skræk har jeg aldrig haft tidligere med amning. Hverken med prutfis eller svesken.

Og nå ja, så lærte den lille basse (prutfis) da også lige at mave sig hen til mors telefon eller videokamera med hjælp fra armene og til dels ben og numse. Han så så glad ud når kampen lykkedes. Og han sov da også som en sten sekundet efter han var blevet puttet her til aften. Det er hårdt at blive en stor dreng <3

Godt forsøgt – arbejde

Jeg er nu startet på den sidste uges barsel. W.H.A.T???? Ja, den sidste barselsdag er faktisk allerede på fredag. Vildt, jeg føler lige jeg har fået barsel – og så alligevel ikke. Dæleme der er sket meget siden april 2012. Men jeg starter ikke op med arbejde på mandag. Gudskelov!!! Jeg går på FERIE

(billedet er lånt her) Så jeg har faktisk lige et par uger her i barselsboblen endnu. De skal ekstra STOR-NYDES, hvis det er muligt at overnyde noget, så er det bare det de skal. I dag har jeg forsøgt at arbejde lidt – selvom det var svært at få hjernen i gang igen. Det blev til lidt lektier til et kursus jeg har meldt mig til i april/maj. Der er deadline her i februar. Så det er jo ikke til at udskyde – selvom jeg har søgt efter undskyldninger i et par dage (uger) nu. Men arbejde på barsel er lidt op ad bakke, så det blev til lidt arbejde mens Prutfis sov (og han sov faktisk SÅ godt i dag). LIDT arbejde blandt klipning af stof, hagesmække, overspringshandlinger på nettet og babyhygge.

Jeg kom da i gang – og jeg fik da lavet lidt…

Lørdagstid

Sveske kom hjem med det fineste fastelavnssis fra vuggestuen i dag. Og hun kunne hele sangen, den lidt alternative dog: “op og ned, op og ned, boller i min mave, hvis jeg ingen boller får, laver jeg ballade”. Nu står riset og pynter fint til fastelavn

I dag har vi nydt at holde fri alle 4. Dog skulle vi lige en tur i byggemarked efter kroge til tørresnor. Det er ikke mit bedste sted. Ikke med børn i hvert fald. Sveske snakker som et vandfald, og det var da helt vildt her til formiddag. Det var umuligt at snakke om det vi ville eventuelt skulle købe – skab, kroge, opbevarings-ting-til-ungernes-legetøj-der-fylder-hele-stuen – for hun snakkede uafbrudt i én køre og hun fór rundt i hele butikken. Men hun var virkelig glad og dejlig!!! Og det var fantastisk at se hende hygge i “vandhane-afdelingen” med at dreje alle vandhanerne til samme side. Så jeg tog det store overskud på, og vi hyggede os. Vel hjemme igen blev begge unger puttet og manden tog i byen

Det gav mig lige 20 minutter på sofaen med en kop te og en bog. Eller. Jeg kom ikke i gang med bogen, endte med at kigge på nettet i stedet. Jeg havde ellers glædet mig til at sidde og fordybe mig i en rigtig bog. Det kan være jeg bare skal vente til ungerne flytter hjemmefra… Siden Prutfis blev født har jeg stort set kun læst bøger fra Ereolen på min mobil. Men de har levet nye aftaler med forlagene, og der er ikke længere rigtig nogle bøger jeg gider at læse. Så jeg savner faktisk bøgernes fortryllende verden. Krimierne specielt. Nå, men det må blive en anden dag (eller når Prutfis flytter på eget værelse, så der kan komme lys over sengen når jeg går i seng). Og teen blev også kold, da ungerne vågnede midt i det hele. Men de 20 minutter var skønne!!! Bagefter blev der hygget, hoppet og danset for at få lillebror til at grine. Jeg elsker hans umiddelbare, fantastisk glade latter, der kommer så spontant lige så snart Sveske gør noget spændende. Han elsker at se hende løbe og råbe. Hans latter kommer helt nede fra maven, og han ligner en flækket træsko. Det bliver vildt når der er to unger der render råbende rundt. Men hva, så længe de griner, så er jeg bare helt solgt

Efter putningen hyggede jeg med rødvin, opvask, radio og dans i køkkenet