Category Archives: Bage

IMG_20141231_165714

2015 i sigte

Jeg hopper i aften ind i 2015 med hjertet fyldt af dejlige oplevelser fra 2014. Vi har lige haft en dejlig, dejlig juleferie, og selvom den har været både lang og skøn, så måtte den godt have været lidt længere.

Jeg hopper nemlig også ind i 2015 med viden om, at jeg får en meget, meget travl start på året. Jeg skal nemlig aflevere min Phd-afhandling i slutningen af april, og det kommer til at tage enormt meget tid og koste endnu mere på familiekontoen. Selvom det er til at se en ende på, ved jeg, at det præcis er tanker om de kommende travle måneder, der har udfordret mit humør i november og december.

Udsigten til lange, lange dage foran computeren – med den evige frygt for, at jeg enten ikke når at få skrevet det hele, noget sammenhængende og for om jeg overhovedet er god nok til det her – og meget lidt tid til familien, er bare super deprimerende, synes jeg. Lange dage, hvor jeg først når hjem efter ungerne sover, og hvor der, åh gru, ikke bliver meget til til strik i sofaen.

På den anden side glæder jeg mig til at fordybe mig i den forskning, jeg har lavet siden min barsel med Sveske sluttede.

Og selvom de første måneder er altoverskyggende, glæder jeg mig også til at kunne trække vejret i maj! Til vores allerede bestille sommerferie, til at undersøge jobmulighederne for mig på Fyn.

IMG_20141231_165714

Glædeligt nytår til jer alle, der følger med jer. Jeg er meget taknemmelig for hvert og en af jer, og for at I tager jer tid til, at kommentere på mine indlæg. Tusinde tak for jer!


 

PS; jeg har selv bagt kransekagen 😀

IMG_20140516_212136

“Kiks” til madpakkerne

Vi har simpelthen bare nydt, at denne weekend lige havde en ekstra dag. Sådan skulle alle weekender da være…!
Fredag var vi i zoo med gode venner, og om aftenen kom de til grill. Sveske og jeg havde lavet lækre kanelsnegle (efter denne opskrift).
I dag lavede vi så endnu en omgang dej,  men denne gang lavede vi madpakke-boller og kiks.
Bollerne blev penslet med hindbæryoghurt, og jeg tror de bliver et hit i madpakkerne.

En lille smørtyv

I dag har Sveske og jeg lavet chokolademuffins efter denne opskrift. Hun var meget interesseret i at smage sukkeret og få en klat smør i sin hånd – som hun derefter kunne spise. Hun elsker smør. Jeg tror hun kunne spise en hel pakke. Måske jeg bare skulle lade hende forsøge. Om 10-12 år er hun jo nok kommet på helt andre (usunde) tanker…
Og hun var også meget optaget af at stille alle formene op på bordet.
Det var super hyggeligt, kagerne blev lækre, og jeg glæder mig til at give hende en i morgen, for de blev desværre færdige for sent til at vi turde give hende en, af frygt for en sukker-speedet putning.

Bloggen, jeg og hele familien holder vinterferie uden internet i næste uge. Vi glæder os!!

Rugbrødsmuffins – uhm, jeg er solgt

I dag har bare været en hyggedag hjemme – alle 4. Og selvom solen kun kiggede frem indimellem, og dagen bød mest på regn, så har vi stor-hygget os. Sveske og jeg har bagt rugbrødsmuffins – med masser af tørret frugt og kerner. Og MUMS, de var så gode! Jeg tror jeg kunne have spist dem alle uden at blinke… men planen var at de skulle i fryseren, parat til madpakken.

Jeg brugte denne opskrift (jeg har lånt den hos AMA, men lavet lidt om på den selv – så der var plads til flere dejlige ting…): Ingredienser: 250 g skårne rugkerner 1,5 dl kogende vand 3 dl græsk yoghurt (skulle have været kærnemælk…men det havde vi ikke lige) 25 g gær 2 dl vand 1 tsk salt 50 g flydende margarine 150 g rugmel 100 g hvedemel en håndfuld abrikoser, hakkede en håndfuld mandler, hakkede en håndfuld rosiner en håndfuld sesamfrø en håndfuld hørfrø en håndfuld solsikkekerner 2 små stykker chokolade, hakket (desværre havde vi ikke mere…men så går det nok også til vuggestuen, når man næsten ikke opdager chokoladen) DAGEN FØR: Rugkerner, vand og yoghurt/kærnemælk blandes sammen og stilles natten over på køkkenbordet (jeg stillede det i køleskabet da jeg gik i seng) BAGE-DAGEN: Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt, rugkerneblandingen, flydende margarine samt rugmel og rør det godt sammen. Tilsæt tørret frugt og kerner. Rør hvedemel og græskarkerner i, og fordel den lidt klistrede dej i smurte muffinforme, (Fyld kun dejen 2/3 op i formen). Lad dem hæve 1 time. Bag dem ca. 45 min. ved 160°C (alm. ovnvarme) og afkøl på rist.

Og de smagte FANTASTISK!!! med smør. Bagefter gik vi en tur ned og fodrede ænder – vi trodsede vinden. Lille prutfis sad i selen hos mig, og kæmpede lidt med blæsten, men sad og hyggede sig og endte med at falde i søvn.

Sveske på løbecyklen

Faren med kaffekopperne