Category Archives: Arbejde

wpid-wp-1446838191893.jpg

Første arbejdsuge

Jeg er simpelthen VILD med mit nye arbejde.

Ja, det er hårdt at starte et nyt sted, og ja, det er også (lidt) hårdt at skulle være af sted hver dag til næsten klokken 16. Men helt ærligt, så er tanken måske værre end virkeligheden??

Jeg er træt med træt på, for der er virkelig blevet fyldt på af ny information. Egentlig er det ret vildt, at man kan tage en laang uddannelse på universitetet (11 år inklusiv 2 barsler), og så tager det alligevel 3-6 måneder før man fuldt ud kan varetage det job, man sidder i. Og fordi alt er så nyt, og fordi det tager så lang tid at opnå alle kompetencer, så er der virkelig meget at lære, så i går var jeg helt kvæstet, og måtte krybe under dynen kl. 21. Så denne uge har budt på sjældent lidt tid med strikketøjet i sofaen.

Continue reading

20151101_203601-1

En epoke er slut

Lige om lidt går jeg ind af døren på min arbejdsplads. Mit første faste job uden fastsat udløbsdato.
Det er simpelthen så vildt!
Jeg glæder mig til den nye hverdag og er samtidig en smule vemodig over alt det, der nu er slut.
Det er en epoke, der er slut. Som min mand siger. 11 år med studier og job og de mest fleksible arbejdstider man kan forestille sig, er ovre.
Continue reading

wpid-wp-1446203555860.jpg

Oktober 2015

Oktober 2015 har været en af de vildeste måneder i mit liv – nok kun overgået af de to måneder, hvor jeg blev mor til min datter i 2010 og 2 år senere til min søn.
I denne oktober måned er der sket så mange ting i mit liv, at det er utroligt, at det hele er sket i den samme måned.

image
Continue reading

20150811_080429-1

Begrænsningens svære kunst

Jeg er ved at være kommet mig ovenpå skuffelsen fra sidste uge. Og selvom jeg langt hellere vil rydde op i hele hytten og strikke resten af dagen væk, så er det ok, at jeg nu bliver nødt til at skrive dele af min afhandling om. Det drejer sig heldigvis om relative små ting, så min største udfordring lige nu er at tage mig sammen. Det er også svært nok.

Nå, men det jeg egentlig ville sige er, at jeg har en del strik på pindene pt, og derfor kunne jeg faktisk godt bruge et par dage i mit eget selskab.
Continue reading

Forvirring og skuffelse

Jeg fik jo afleveret den der Ph.d i slutningen af april, og har siden da brugt tiden på at finde mig selv igen. Finde noget overskud, som jeg naivt nok troede bare ville komme i det sekund opgaven var afleveret. Til min store skuffelse, skete det ikke. Til gengæld er det kommet stille og roligt tilbage mens vi holdt sommerferie.

Inden sommerferien modtog jeg  en mail, om at phd’en var godkendt til forsvar, og jeg har derfor holdt en fantastisk dejlig sommerferie med vished om at jeg “blot” skulle tilbage og forberede forsvaret.

I dag nærlæste jeg så de vedhæftede dokumenter i mailen, og fandt derved ud af – efter telefonisk kontakt med damen bag mailen – at der var sket en slem fejl. Continue reading

IMG_20150609_213839

Endnu en stribegang

Da jeg afleverede min Ph.d.-afhandling i slutningen af april blev jeg med et arbejdsløs. Jeg havde set frem til familietid og ikke mindst til endeløse dage med strik, hækling og syning i lange baner.

Virkeligheden er en lidt anden. Jeg har stadig travlt. Ok, jeg arbejder ikke længere fra 8.30 til 22, og jeg ser helt klart mere til min familie nu, end jeg gjorde i marts og april. Men oceaner af tid har jeg altså ikke. På en måde kommer det temmelig meget bag på mig. På den anden side, så ved jeg også, at jeg har så mange ting jeg gerne vil, så mange ting jeg blot fylder mine dage med, at jeg ikke når til den der følelse af at have uendeligt meget tid. Jeg ved desuden også godt, at tiden er knap, og jeg håber jo snart at finde noget arbejde at lave. Så indimellem går jeg lidt rundt om mig selv og prøver at nyde det 500%.

Men ret skal være ret, jeg har meget mere tid til kreative herligheder nu, og der er da også kommet et par sager af pindene. Blandt andet denne stribede cardigan til Sveske

20150610_064803-1

Continue reading

wpid-img_20150524_150204.jpg

Post post-aflevering

Det er nu over en måned siden jeg skrev det sidste af min ph.d. og sendte den i en mail til ph.d.-skolen. Det var en vild følelse, men alligevel også lidt fesen. Alt det arbejde – samlet i en pdf og sendt på en mail. Og så ellers vente flere måneder på respons.

Men det var ikke på nogen måde fesent at få tid sammen med min familie! Jeg havde jo praktisk talt meldt mig helt ud af familien, kom hjem og gik i seng, stod op og spise morgenmad med hele banden og kørte så på arbejde når de tog i børnehave og på arbejde. Og så kom jeg hjem og gik i seng efter en lang dag foran computeren. Og sådan var de sidste par måneder stort set. Og selvom det var (overraskende) fedt at have tid til at skrive, og finde ud af hvad jeg har brugt de tre års arbejde på, så var det også et kæmpe savn. Jeg gik glip af børnenes første gang i Legoland, og jeg så stort set ikke andre mennesker end mine kolleger de uger.

Continue reading

20150504_172032-1

På den anden side af skrivningen!

Nå, men jeg skylder jer vist en opdatering på den der PhD ;o) – eftersom jeg brokkede mig temmelig meget over den allerede inden jeg gik i gang med den ret så intensive skriveprocess (her) og kommet med et par små skrive-relaterede indlæg undervejs (her og her). Altså, jeg har godt nok også “pjækket” lidt, bl.a. da vi var på skiferie i Harzen (her) og var på dino-udstilling (her).

Men nu er den altså afleveret!!! Alle papirer og alt andet bureaukrati er (vist) også i orden. Og det er simpelthen SÅ dejligt ;oD

20150504_172032-1

20150430_104416-1(1)

20150503_153942-1
Fra at have brugt 99% af sin vågne tid på at stå foran en computer og sammenfatte 3 års arbejde – og prøve at holde styr på det hele (og jeg håber då meget, at det lykkedes hele vejen til mål) – til pludselig at være hjemme var faktisk overraskende let. det var så skønt at komme hjem til verdens dejligste familie – som heldigvis stadig var der, og slet ikke havde glemt hvordan jeg så ud!

– man slipper dog ikke lige sådan en PhD så let, for så var der alle de bureaukratiske sager, der skulle overstås, så havde jeg meldt mig til en konference i San Francisco, som jeg skulle afsted til 6 dage efter afleveringen i hele 6 dage. Lige inden turen havde jeg godt nok fortrudt temmelig meget, men da jeg først var af sted, var det faktisk ok med noget mig-tid. Og selvom det er det længste jeg nogensinde har været væk fra ungerne (hvis man ser bort fra den intense skriveperiode med meget begrenset familietid) så nød jeg turen meget – indtil sidste dag, hvor jeg bare meget gerne ville hjem!! Og takket værre Skype, så føltes Danmark faktisk ikke så langt væk, som det var.

I får lige et par enkelte snapshots fra San Francisco her til slut – og så lover jeg, at der kommer et mere spændende indlæg på bloggen meget snart ;o)

collage_20150505205633075 collage_20150509105537926

SONY DSC

Livet i skriveboblen

Det er ikke meget der sker i mit liv pt. Altså, i hvert fald ikke meget, der ikke kan klares foran computeren, og som for det meste hænger sammen med at skrive en PhD – eller ansøgninger til livet efter afleveringen. For det føles næsten som når man er gravid, og tidsregningen kun går til terminen. Sådan er det med den her PhD. Der er en tid inden afleveringen og en tid efter afleveringen. Og det er altså lige om lidt. Og jeg GLÆDER mig!!! og ærgrer mig!

Jeg glæder mig så meget til at være sammen med de to banditter her

SONY DSC

Det er simpelthen SÅ godt, at de har en far (og bedsteforældre) for tiden!!! Jeg ser dem nemlig stort set kun om morgenen, som heldigvis stadig tillader lidt “tagen-den-med-ro”.

I fredags tog jeg dog hjem og spiste aftensmad med familien og så fredags-flimmer med to trætte børn

SONY DSCSONY DSCNår storesøster får en Elsa-kjole, så er det godt, at det var en to-pack, så der også var en til lillebroren.
OMG, hvor så han dog sød ud (min helt objektiv mening, selvfølgelig ;-)…)

Men på den anden side ærgrer jeg mig også rigtigt meget over, at det er slut med arbejdet her. At jeg på den måde skriver mig selv arbejdsløs, og at der ikke er så mange penge i forskning, at der er job til os alle efter PhD’en.

 

Nå, men det var da også bare lige for at kigge forbi og prale lidt med mine to dejlige unger. Jeg smutter tilbage til skriveriet – men vender snart tilbage med en masse på hjerte. Liiiige om lidt!!!

 

2015-03-20_19.27.53

Jeg pjækker lidt

Åh ja, jeg har pjækket en lille smule denne weekend. Selvom det er til at se en ende på det her projekt PhD-skrivning, og jeg egentlig har affundet mig med, at det er lange dage, og at tiden mest går foran computeren, så ER jeg altså også ved at være træt af ikke at være en del af hverdagen. En del af familien. At hente og aflevere børnene. Vi har heldigvis god tid om morgen alle sammen, og derfor sidder vi alle 4 stadig om bordet og spiser müsli og drikker kaffe sammen hver morgen.

Det er hårdt med lange dage foran computeren. Pt står jeg op, fordi jeg fik muse-smerter i min højre skulder af at sidde ned. Og det hjælper faktisk. Jeg vil stadig gerne vil aflevere et projekt jeg er så tilfreds med, som jeg kan blive. For det er noget jeg har arbejdet med i over 3 år (inkluderet en barsel), og som jeg har været rigtig, rigtig glad for – og til tider også temmelig frustreret over. Og også følt, at jeg ikke magtede – til andre tider. Men grundlæggende er jeg glad for både mit arbejde og mine kolleger, og derfor er det virkelig ambivalent for mig, at det lige om lidt er slut. Jeg vil jo gerne tilbage til “normal hverdag” og arbejdstider, der er mere familievenlige, og jeg vil faktisk også gerne lige have et par måneder til at trække vejret (IKKE et par år!!!). MEN jeg vil ikke ret gerne være færdig med at arbejde her.

IMG_20150321_123010

Men nu sidder jeg på den aller sidste gren i det træ, der har været mit holdepunkt de sidste mange år – siden jeg startede på mit speciale i 2008/2009. Og jeg er ved at være ærgerlig over, at det er slut. Det er som om, der er sket noget den sidste tid. Jeg har haft det sådan, at verden stoppede ved afleveringen. Fordi jeg ikke kunne tænke længere end til den dato. Lidt som når man er gravid, og man kun planlægger frem til terminen, og resten derefter foregår i undtagelsestilstand. Men nu er det som om at livet ikke stopper, men i takt med at datoen nærmer sig, kan jeg se, at der kommer flere og flere ting på programmen efter april er ovre. Det er meget mere som om det her arbejde slutter (og det er jeg RIGTIG ærgerlig over), og at livet, foråret, familielivet for alvor begynder. Og jeg glæder mig!!!

Jeg glæder mig, selvom det også slutter et kapitel, som jeg egentlig slet ikke er klar til at afslutte. Faktisk gad jeg godt, at der lå et nyt 3 årigt PhD-projekt og ventede på mig. Men det gør der ikke. Det er den slags job, der kun findes én gang. Jeg ved på den anden side også, at jeg hurtigt glemmer hvor vigtigt små detaljer er lige nu. Og jeg ved, at de ikke er særlig vigtige om 2 måneder.

Nå, men det jeg egentlig gerne ville med dette var blot at sige, at jeg pjækkede lidt i weekenden og holdt formiddagene fri med min familie. Det var SKØNT, og jeg glæder mig meget til, at hver weekend bliver sådan. God tid om morgenen/formiddagen og masser af hygge. Måske får vi ligefrem tid til at se andre mennesker igen ;o) Og nu må jeg hellere få det projekt lavet! Lige så meget som jeg nyder at pjække lidt fra det hele, lige så meget stresser det mig, at jeg pludselig har spildt et par dage uden at komme nogen vegne med produktet (afhandlingen).

Jeg er klar, men jeg er alligevel ikke klar! Ambivalente følelser er vel blot en (stor) del af livet? Eller hvad?

Billede-spam fra weekenden

DSC_2627

DSC_2630

2015-03-20_19.27.53

IMG_20150322_161007