Category Archives: Aldrig aldrig mere

wpid-wp-1446138170119.jpg

Ret nem lomme-sweater

Det er stadig et kæmpe hit med lommetøj herhjemme. Og heldigvis er hjemmelavet tøj også (stadig) et hit hos begge børn. Faktisk så meget, at den store udbrød “jeg elsker dit tøj!”, sidst jeg havde lavet noget til hende. Så er det da virkelig noget ved!!!

image

Jeg har strikket denne langærmede lommetrøje til Prutfisen, og han har haft den på de sidste to dage.

Continue reading

20150504_172032-1

På den anden side af skrivningen!

Nå, men jeg skylder jer vist en opdatering på den der PhD ;o) – eftersom jeg brokkede mig temmelig meget over den allerede inden jeg gik i gang med den ret så intensive skriveprocess (her) og kommet med et par små skrive-relaterede indlæg undervejs (her og her). Altså, jeg har godt nok også “pjækket” lidt, bl.a. da vi var på skiferie i Harzen (her) og var på dino-udstilling (her).

Men nu er den altså afleveret!!! Alle papirer og alt andet bureaukrati er (vist) også i orden. Og det er simpelthen SÅ dejligt ;oD

20150504_172032-1

20150430_104416-1(1)

20150503_153942-1
Fra at have brugt 99% af sin vågne tid på at stå foran en computer og sammenfatte 3 års arbejde – og prøve at holde styr på det hele (og jeg håber då meget, at det lykkedes hele vejen til mål) – til pludselig at være hjemme var faktisk overraskende let. det var så skønt at komme hjem til verdens dejligste familie – som heldigvis stadig var der, og slet ikke havde glemt hvordan jeg så ud!

– man slipper dog ikke lige sådan en PhD så let, for så var der alle de bureaukratiske sager, der skulle overstås, så havde jeg meldt mig til en konference i San Francisco, som jeg skulle afsted til 6 dage efter afleveringen i hele 6 dage. Lige inden turen havde jeg godt nok fortrudt temmelig meget, men da jeg først var af sted, var det faktisk ok med noget mig-tid. Og selvom det er det længste jeg nogensinde har været væk fra ungerne (hvis man ser bort fra den intense skriveperiode med meget begrenset familietid) så nød jeg turen meget – indtil sidste dag, hvor jeg bare meget gerne ville hjem!! Og takket værre Skype, så føltes Danmark faktisk ikke så langt væk, som det var.

I får lige et par enkelte snapshots fra San Francisco her til slut – og så lover jeg, at der kommer et mere spændende indlæg på bloggen meget snart ;o)

collage_20150505205633075 collage_20150509105537926

Puha – sikke en forskrækkelse jeg fik

Efter at jeg i går hentede mine to børn som de aller sidste i hele institutionen, så kunne jeg i dag hente dem noget tidligere. Og derfor kunne vi efterfølgende tage ud at handle. Det plejer de at synes er sjovt.
Da vi så var på vej ind i butikken, fandt jeg nogle grisini brødstænger i bagagerummet på cykeltraileren – det går altid lidt lettere, hvis de har noget at tygge i ;-), og så gik vi ind og fandt alle de ting vi skulle have med hjem. Og midt blandt kølebokse, bleer og mælkekølere, stoppede Sveske pludselig op med sin kurv i hånden, og sagde meget mærkelige lyde. Hun var i panik, og havde den ene hånd halvvejs nede i halsen. Dér gik jeg også lidt i panik. Jeg sprang over til hende, og spurgte om hun havde fået noget galt i halsen. Jeg fik hende banket på ryggen og vendt på hovedet og råbt om hjælp, indtil hun hostede og begyndte at græde.

Puha!! Jeg rystede helt vildt bagefter, og mine ben var som gelé. Og jeg krammede min lille forskrækkede pige. Og hun var færdig med den grisini “når jeg ikke kan trække vejret, så vil jeg ikke have mere” og så mente hun, at en is ville hjælpe på det. Heldigvis. Så kender vi hende igen!!

Jeg ved at nogle børn tit får ting galt i halsen, men det har mine aldrig “døjet” med, så det var virkelig en forskrækkelse! For os begge.