Category Archives: Årsskifte

IMG_20150103_004508

2015 – start

2015 startede fantastisk, med at vi hoppede fra sofaen (selvfølgelig med penge i hænderne), efterfølgende champagne på gaden i Kolding med udsigt til vanvittig smuk fyrværkeri. Jeg er fan af det hele, og når en hel by skyder fyrværkeri af (kun til ære for mig), så nyder jeg det virkelig!!

Hele aftenen var faktisk en succes. 7 børn og 8 voksne, alle glade, masser af lækker tappas, glade børn, der legede så godt med hinanden. Vores to børn var faktisk glade hele aftenen, lige indtil de skulle sove. Eller, det vil sige, der var de faktisk også glade, og moslede rundt i sengen, og ville slet ikke sove. Men det skulle de, for de vores ene vennepar er vanvittigt gode til at lave quizzer, så vi havde planer for den del af aftenen, der foregik uden børn. Og selvom de fik nattøj på kl. 21, så sov de først kl. 22.50, men til gengæld resten af natten!

IMG_20150103_004508

IMG_20150103_004540

Til gengæld kan jeg (stadig) ikke tåle uendelige mængder rødvin. Og det er simpelthen så ærgerligt, for jeg kan virkelig godt li’ det – når det nu skal være.

Nå, men i hvert fald fortaber resten af aftenen og natten sig i tåger. Udover at jeg selvfølgelig begyndte at snakke politik (kedeligt, I know!!), og med den evige iver forsøgte at overbevise alle om, at de bare endnu ikke har indset, at de selvfølgelig mener det samme som mig 😉

Og derfor startede den første morgen i 2015 ikke helt fantastisk for mig, og da jeg endelig kunne komme på benene, klarede jeg kun lige turen fra Kolding til Odense, inden jeg igen kunne ligge på sofaen.

Jeg lavede intet i går, og da det blev aften, og jeg troede jeg skulle hygge mig med at hæfte ender på egostrikken, magtede jeg kun en tråd, inden jeg måtte lægge mig ned igen, og derefter blot gå i seng.

Heldigvis har jeg været mig selv igen i dag, og vi hyggede hele morgenen, var i zoo, fik vafler til eftermiddag og legede med ungernes fantastiske julegaver (magformers). Vi kæmpede dog også lige med temperamentet på en sur 2 årrig, der hverken ville det ene eller det andet, og en 4 årrig, der plagede om at se Frost (som vi kun har set 6-7 gange denne juleferie).  Men det var perfekt! Og jeg har nydt det, og prøvet ikke at tænke på den kommende travlhed.

IMG_20141231_165714

2015 i sigte

Jeg hopper i aften ind i 2015 med hjertet fyldt af dejlige oplevelser fra 2014. Vi har lige haft en dejlig, dejlig juleferie, og selvom den har været både lang og skøn, så måtte den godt have været lidt længere.

Jeg hopper nemlig også ind i 2015 med viden om, at jeg får en meget, meget travl start på året. Jeg skal nemlig aflevere min Phd-afhandling i slutningen af april, og det kommer til at tage enormt meget tid og koste endnu mere på familiekontoen. Selvom det er til at se en ende på, ved jeg, at det præcis er tanker om de kommende travle måneder, der har udfordret mit humør i november og december.

Udsigten til lange, lange dage foran computeren – med den evige frygt for, at jeg enten ikke når at få skrevet det hele, noget sammenhængende og for om jeg overhovedet er god nok til det her – og meget lidt tid til familien, er bare super deprimerende, synes jeg. Lange dage, hvor jeg først når hjem efter ungerne sover, og hvor der, åh gru, ikke bliver meget til til strik i sofaen.

På den anden side glæder jeg mig til at fordybe mig i den forskning, jeg har lavet siden min barsel med Sveske sluttede.

Og selvom de første måneder er altoverskyggende, glæder jeg mig også til at kunne trække vejret i maj! Til vores allerede bestille sommerferie, til at undersøge jobmulighederne for mig på Fyn.

IMG_20141231_165714

Glædeligt nytår til jer alle, der følger med jer. Jeg er meget taknemmelig for hvert og en af jer, og for at I tager jer tid til, at kommentere på mine indlæg. Tusinde tak for jer!


 

PS; jeg har selv bagt kransekagen 😀

IMG_20140912_180137

Du søde hverdag

Du søde, stressende hverdag. Du har travlt. Nu er det jo igen weekend. De sidste par uger og weekender er fløjet af sted.

Jeg fatter ikke hvor hurtigt sådan en uge går. Seriøst! Det er jo fredag hele tiden. Inden man får set sig om, har vi jo brugt hele dette år 2014… Vi er allerede i oktober. Jeg er ikke klar til efteråret endnu. Slet ikke.

Det er ikke fordi jeg ikke elsker efterår. Jeg kan faktisk godt li de flotte farver bladene får, den friske luft, der kommer til at lugte af jord og regn. Jeg kan godt li, at det er tid til strikketrøjer, stearinlys og sofahygge. Jeg kan godt li forventningen om jul og evt skiferie.

Men hvert år (da sidste mange år) rammes jeg, helt overrumplende, at en efterårsblues.

IMG_20140912_180137

Den kommer bag på mig hvert år.

Jeg bliver vrissen, træt og i dårligt humør. Jeg føler mig trist, træt og brugt. Jeg har pludselig ingen energi eller overskud.

Og jeg forstår det ikke helt. For jeg kan jo faktisk godt li efteråret. Jeg har endda fødselsdag midt i oktober. Der er efterårsferie. Og i år byder efterår endda på en kombineret konference og ferie i Italien med mine 3 yndlings mennesker.

I år ramte den – den efterårs blues – aller sidst i september. Og det er nu gået op for mig, hvad det var. Vi har holdt på hinanden nu. At hinanden lidt an, og jeg er klar til at pakke den væk og glæde mig over små lykkelige, hyggelige stunder i stedet.

Og selv om blusen måske kigger lidt frem igen senere, så ved jeg nu hvad det er. Og så tror jeg på, at jeg kan stoppe op, se den i øjnene og pakke den væk igen.

Har I det lidt på samme måde? Bliver I også drænet for energi uden lige at opdage det? Eller mærker I ikke noget til at efteråret har ramt os?

Billedspam fra de sidste to uger, hvor vi havde besøg af mormor og var på besøg hos Onkel K og morfar

IMG_20141004_111800 IMG_20141004_111830 IMG_20141004_111900 IMG_20141004_111926 IMG_20141004_112011

IMG_20141004_112105 IMG_20141004_112207 IMG_20141004_112251 IMG_20141004_112322

2012 becomes 2013

Ja, så gik 2012, og vi er allerede to dage inde i 2013. Jeg tror at 2013 bliver et rigtigt godt år. Lige nu sidder jeg i “vores” nye rækkehus. Vi er endnu ikke helt på plads, men det kommer. Og vi nyder det allerede, for her er så skønt. Vi har fået et stue/køkken/alrum i ét rum, som vi meget gerne ville. Det er fantastisk. Vi nyder allerede at vi er meget mere sammen, og at man er med i det hele hvad enten man laver mad eller leger med ungerne på gulvet. Og ungerne? Jo, jeg tror faktisk de trives ret godt med det. Den store, Sveske, på 2,5 år er helt med på at vi er flyttet i “det nye hus”, og kan selvfølgelig se, at alle hendes sager er kommet med. I 2013 skal Prutfis og jeg også begynde i henholdsvis vuggestue og på arbejde. Det kan stadig give mig helt fysisk ubehag og kvalme, men jeg ved at det nok skal blive rigtigt fint når jeg (vi) først kommer rigtigt i gang. I 2013 håber jeg også meget at min mand kommer i fast arbejde. Der hvor han nu er på deltid mens han skriver sin bachelor, vil han meget gerne blive. Men desværre er det meget usikkert om der bliver brug for ham. I 2013 skal Sveske starte i børnehave. Og vi har valgt at hun ikke skal fortsætte i den integrerede institution hun går i nu, fordi vi er flyttet langt (5-6 km) væk fra den. HVIS hun altså får en plads i den børnehave herude i nærheden. Det bliver meget spændende at se hvad hun siger til at starte et nyt sted. Hun er først i november/december blevet rigtig glad for at blive afleveret i vuggestuen igen, siden hun reagerede meget på at have fået en lillebror i maj. Pludselig havde vi en datter der skreg og sprællede i pædagogernes arme, og helst ville være tæt på dem på legepladsen. Aller helst holde dem i hånden. Det var vi slet ikke vant til. Hun plejede slet ikke at have tid til at kysse eller vinke farvel, og gik tit rundt i den fjerneste ende af legepladsen – tit på børnehavens legeplads – og holdt øje med “de store”. Heldigvis lader det til at vi har fået vores datter tilbage – blot at hun nu er en storesøster, med alt hvad det indebærer af oprør, kærlighed, ballade og interesse for lillebror. I 2013 glæder vi os til at nyde sommeren i vores nye hus med have og mulighed for grill på terrassen. Legeplads lige udenfor døren og mange børn i husene omkring os. Det skal blive godt, ja!!!

Ja, vores forhave er ikke så meget værd endnu… 2012 – det er slut nu. Det var et fint år, hvor vi fik verdens dejligste og gladeste (OG nemmeste) baby. Vi er nu en familie på 4. Det er fantastisk. Vi har haft nogle rigtig dejlige oplevelser i 2012, både alle 3 og alle 4. Vi var på skiferie, i sommerhus i påsken og i sommerferien, “Danmark rundt” og i Italien i efteråret. Det var nogle skønne ferier, hvor vi bare nød at have tid sammen. 2013 kommer nok til at byde på mere hjemme-tid i ferierne. Men nu har vi jo så en have der kan ordnes og derefter nydes. Selvom hverdagen vender tilbage i 2013 er jeg alligevel optimistisk, og tror på at dette år byder på mere godt. Det håber jeg i hvert fald.