Category Archives: 5 hurtige

IMG_20150213_130257

Gråt strik og et par genopdagede sager

De sidste par uger har jeg genopdaget et par ting, jeg havde glemt, hvor glad jeg er for.

Det ene er P!nk

IMG_20150225_231641

Hun er stadig mere sej end sej!!

I’m Not Dead er klart mit favoritalbum, og så har hun desuden den fantastiske effekt på mig, at jeg cykler meget hurtigere med hende i øerne. KUN det ene øre, selvfølgelig. Det ind mod fortovet.

Den anden ting er hvidløgsdressing. Eller rettere creme fraiche med hvidløg i. Ikke andet. Det kan spises til alt. Alt simpelthen. Og selvom jeg nærmest er blevet flasket op med det, og sikkert har lugtet temmelig meget af hvidløg hver eneste fredag (og torsdag og lørdag) til fadølsfest i gaden (Jomfruanegade, forstås), når jeg hoppede rundt på dansegulvet og havde en fantastisk 3års fest (eller måske er 3 år en underdrivelse…)  – så er det nærmest flere år siden jeg rigtigt har lavet hvidløgsdressing til mig selv. Min mand kan ikke li hvidløg. Altså ikke som i at han ikke vil lugte. Men som i at han ikke kan li smagen. Det er for mig komplet uforståeligt. Og heldigvis har han slet ikke brokket sig over, at jeg nok har lugtet af hvidløg konstant de sidste par uger. Han er fantastisk!

Ja, og så vil jeg lige hoppe til noget helt andet. Strik nemlig. Continue reading

mms_20150219_181417

Man skal ALDRIG spøge med sygdom!!!

I går skulle jeg holde oplæg om mit PhD projekt, så jeg sad selvfølgelig det meste af tirsdagen og puslede med det. Og da jeg så skulle hjem og hente børn, sagde jeg noget i stil med; “vi ses i morgen – hvis jeg ingen syge børn har”.

Man skal A.L.D.R.I.G spøge med den slags. Aldrig!!!

Fast forward til tirsdag aften, hvor ungerne er puttet og jeg har lavet sidste slide til fremlæggelsen klar – og mangle blot at se det hele igennem et par gange. MEN så hører jeg Prutfisen, der er ked af det – og så stod den på opkast og vasketøj til kl 02.

Har jeg forbandet mig selv meget langt væk over den kække kommentar til mine kolleger. Hell yes! Og jeg gør det aldrig igen. Nej!

mms_20150219_181417

Nå, men jeg kom meget fint gennem fremlæggelsen – jeg er faktisk efter 3 års arbejde ved at synes, at jeg har fået gjort projektet til mit eget. Og jeg begynder at føle, at jeg nok ved lidt om det her. Og skrækken for at nogen kommer og peger på døren og råber; “hvad laver du dog her??? Du ved jo ikke en skid om det her forskning. Hvad har du dog lavet her i 3 år…? Farvel!” efter mig bliver gradvis mindre og mindre. Faktisk fik jeg endda ros for foredraget.

Og Sveske, hun var glad for at få en fridag onsdag sammen med sin syge lillebror og sin far, for så kunne hun rende rundt i sin Elsa kjole hele dagen. Den kjole, som jeg bestilte til hende på internettet, og som kom få timer EFTER de havde holdt fastelavn i børnehaven. Oh yes!!! Bad timing!!!

IMG_20150219_181403
Jeg har fået lavet en halsedisse til mig selv også. Den er strikket i en tråd tynd uld og en tråd cottonwool (fra garnudsalg). Måske er den ikke super fiks, men jeg synes faktisk den er ret fin under et tørklæde. Og når jeg cykler af sted tidlig morgen eller sen aften i kulden, så er jeg temmelig ligeglad (efterhånden…!!) med om det er super fancy. Den er varm.

DSC_2487
Opskriften er Trines nemme, hurtige og fine halsedisse igen.

 

Nå, men dagens take-home-message er: Du skal aldrig, ALDRIG joke med sygdom. Slet ikke dine børns.

IMG_20150212_222005

Hilsen fra Skrive-boblen

Der sker ikke meget spændende i min hverdag for tiden… Faktisk ser min udsigt de fleste vågne timer således ud:

DSC_2426De fleste dage har jeg først været hjemme efter ungerne var puttet, og har lige været inde og snuse lidt til dem og pakke dem ned under dynerne. Og derefter har jeg de fleste aftner siddet ca en time eller to i sofaen om aftenen med strikketøj, min mand og de sidste par sæsoner af Drop Dead Diva, som jeg fik anbefalet af hende her, min dejlig veninde, Drengemor. Nu er vi desværre blevet færdig med alle afsnittene. Det var ellers så skønt, at der lå hele 4 sæsoner på netflix, da jeg startede, og lige da jeg næsten var gennem dem, kom der lige to mere. Nå, men nu er den slut, så jeg må til at i tænkeboks over hvad vi så skal se.
Continue reading

SONY DSC

2015 – tanker om det “nye” år

2015 bliver året hvor:

– vi pludselig ikke har nogen vuggestuebørn længere (det er temmelig underligt og lidt trist)

– jeg bliver faster til en lille pige. Og jeg glæder mig helt afsindigt. (De kommende, smukke forældre bliver selvfølgelig overdænget med strik og hæklerier (som jeg nok skal vise frem her også))

– vi (forhåbentlig) tager en forlænget weekend på ski i stedet for en hel uge (fordi jeg ikke kan få så meget fri)

– jeg forhåbentlig får skrevet min PhD færdig

– jeg skal strikke/hækle/sy i døgndrift, når sidste punktum er sat i afhandlingen

– jeg måske skal til konference i USA

– jeg skal til min (til den tid) eks-kollegas bryllup i Polen

– vi allerede bestilte vores sommerferie i Italien i efteråret 2014

– jeg højst sandsynligt er arbejdsløs hen over sommeren

– drømmer meget om at holde efterår i Thailand med min familie (og besøge to af mine smukke veninder dernede)

– ikke aner hvordan efteråret og vinteren bliver – arbejdsmæssigt

 

Det bliver spændende. Det bliver skønt. Men det bliver også et ret skræmmende år!!

 

SONY DSC

SONY DSC

IMG_20140924_215433

Om at være lillebror

Når man er lillebror til en storesøster, sover man i en lyserød weekendseng hos farmor og farfar

IMG_20140924_211648

Når man er lillebror til en storesøster, får man Askepot-tatoveringer

IMG_20140924_211351

Når man er lillebror til en storesøster, har man en rød løbecykel

IMG_20140924_211749

Når man er lillebror til en storesøster, er lyserød en fin farve, og man kan godt li prinsessehistorier

IMG_20140924_211714

Når man er lillebror, er det rigtigt godt at have en storesøster at læne sig op ad

IMG_20140924_215433

2014-06-30_22.10.23

Forskud på ferien

– Sidste uge var faren og Sveske på den årlige kanotur med andre fædre og børn. Et fænomen som også eksisterede da jeg var barn, og som altid har været helt fantastisk. Morfar var også med, samt en pige på næsten Sveskes alder. De hyggede sig så meget. Fik både slik og sodavand. Nu har vi også holdt det barn fra sodavand i 4 år, så er det vel også på tide at smage det…? Og så er det næste store vel øl og sprut om 12-15 år 😀
Lillebroren og jeg fik lov til at hoppe på turen den sidste dag. Og bortset fra mor-pjævsede unger, var det helt fantastisk hyggeligt.

– Lørdag kom bedsteforældrene fra Nordjylland for at passe vores to feriebørn, mens vi var til bryllup hos nogle af mandens kolleger. Ungerne og bedsteforældrene stor-hyggede sig med badebassin i haven og bare at være sammen. De sov endda til både 8 og 9!!
Og vi hyggede os også rigtigt meget, drak vin og snakkede. Med hinanden og andre voksne mennesker. Og gik småfulde og glade i seng kl halv tre. Og sov helt til HALV ELLEVE!!

– Vi har også drukket øl på terrassen om aftenen i solens sidste stråler. Og nydt at 3 ud af 4 har ferie.

– Jeg har overspringsstrikket lidt på en lækker blød Bella og testet det nye cottonwool (som skal pakkes med på ferien). Fordi den Isager altså lidt tager pusten fra mig. Der er godt nok mange ting, der skal holdes styr på samtidig. MEN jeg skal nok få STYR PÅ DEN!! Basta!

– Vi har nu endelig fået booket hele vores fælles sommerferie, som starter på onsdag. Den går sydpå, og bliver en kombineret skiferie og campingferie. Og vi glæder os. Jeg er spændt på om det hele kan pakkes i vores lille Spark. Vi er optimistiske!!

Juleferie – 5 små

5 hurtige herfra.

Der er ikke tid til andet, vi juleferie-hygger nemlig.

– i går holdt vi før-juleaften sammen med svigerfamilien. Det var hyggeligt (selvom vi gik lidt på nåle et par gange. I kender det sikkert – det er ikke alle relationer, der er ligetil. Faktisk forbløffende få efterhånden som jeg bliver voksen, synes jeg). Ungerne fik pakker, og var GLADE!!

– Sveske fik den højtønskede cykel i går. I dag kunne hun bare køre på den! Hun er dygtig er hun! (og moren er selvfølgelig (ikke) objektiv…)

– vi er trætte!! Måneders søvnunderskud er ved at hale ind på os. Og vores børn har ikke fattet konceptet: Vi-sover-længe-i-juleferien.

– forældrene har ikke fattet konceptet: gå-tidligere-i-seng

– heldigvis fik vi lasagne til aften hos min mor her til aften. Jeg kan ikke rumme al den julemad på én gang…

Halvmaraton #5

– det er sgu meget fedt, når en kort løbetur er på 6-8km

– jeg føler mig vildt glad over at kunne løbe af sted med musik i ørene og være mig selv en halv til en hel time, på de aftner hvor løbeturen bliver prioriteret, og manden står med opvask og madpakker mens ungerne snorker

– mine ben er blevet tungere siden de svævede af sted med de nye sko

– på søndag løber jeg mit tredje halvmaraton, og målet er denne gang ikke “kun” at komme i mål. Men jeg ved ikke, om jeg nåede i god nok form til at nå målet

– måske løber jeg en MINI-tur på fredag, men ellers er jeg så KLAR som jeg bliver

20130716_113934

Vi er ret gode til det her ferie

Vi er i sommerhus med venner. 8 voksne og efterhånden 6 unger.

– ungerne sover længe!! Rigtig længe! Den lille til 7 og den store nogle dage helt til 9. Jeg har ikke selv sovet så meget, siden før vi fik børn. (At de så kommer lidt sent i seng, og næsten ikke var til at putte de første par nætter, er en helt anden historie!)

– der er overskud hos både børn og voksne, og nu når sommerhusferien slutter i morgen, så kunne vi faktisk godt bruge et par dage mere her i det gode selskab!

– ungerne (fra 10 måneder til 3 år) har hygget sig gevaldigt meget. De har svømmet i badebassin, hoppet på trampolin, pakket sig ind i klistermærker, spist is, hoppet lidt mere, cyklet på løbecykler, læst bøger, spillet på tablet, hørt efter, hørt overhovedet ikke efter, hygget!

– der har været tid til alene-tid (til mig) i form af løbeture og solseng-afslapning-i-solen-krimi-læsning. Dét har været værdsat, og har øget overskuddet til at bo tæt i sommerhuset vældig meget (i forhold til sidste år, hvor vi havde en 2 årig, der sov dårligt, og en baby på 2 måneder, der sov fint, men spiste flere gange om natten. Jeg var træt! Det var hårdt for ungerne at være af sted. Overskuddet var lille, og jeg var træt!! Og efter en uge ville vi gerne hjem. Det vil vi ikke i år!)

– jeg øver mig i at være mindre sur og snerpet – at være helt i nuet, og ikke hidse mig på over mandens manglende planlægning og langtidstænkning, og umådelig fantastiske (til tider irriterende) evne til netop at være i nuet. Jeg tror næste uge bliver endnu bedre. Jeg prøver i hvert fald.

5 hurtige

Jeg er træt, derfor bare lige disse 5;

– i dag har jeg pudset vinduer. De trængte meget, for vi har boet her 5 måneder nu, og det er ikke dem alle,der blevet vasket før nu. De blev meget fine.

– vi holdt fødselsdag sidste weekend, og skal igen på lørdag. Vi glæder os, og det er hyggeligt. Men vi glæder os også til at have en weekend, hvor vi ingen planer har. Snart.

– Sveske starter i børnehave på mandag. W.H.A.T??? Hvor blev de sidste 3 år lige af. Det går altså alt, alt for stærkt. Hun er klar, tror jeg.

– vi har købt halvdelen af en ny seng i dag (vi har den anden halve i forvejen). Når den kommer på plads, går vi fra en sengebredde på 2,5 meter til 1,8 meter. Vi satser på at det er mere eller mindre slut med unger i sengen… måske bliver vi klogere – måske fortryder vi… Måske!? Det gør vi nok.

– vi har siddet ude og spist aftensmad i dag. For første gang i år. Det gik fint, og ungerne hyggede sig – uden alt for meget ballade. Hakkebøffer smager bare bedre på grill, og endnu bedre ude på terrassen.