Det er ikke meget strikketid, der er i disse dage. Tiden går med arbejde og at gøre huset klar til indflytning (svigerfar har heldigvis næsten malet hele huset, og i mens forsøger vi at glemme hvor meget, der lige om lidt skal pakkes sammen i det gamle hus). Jeg sniger mig dog til indimellem at strikke et par pinde på denne Bella cardigan i det blødeste cottonwool fra garnudsalg.dk.
Jeg er vild med den opskrift!! Den er let at gå til, og den bliver så smuk.
Til jul strikkede jeg dette “sæt” til min niece.
Det er også en Bella cardigan i Cottonwool – i en smuk, mørk lilla farve.
Halsedissen er en Løvfallhals efter opskrift fra _strikkelisa_. Den var hurtig og let at strikke, og jeg tænker, at Sveske skal have en til næste år. Denne er strikket i Drops Baby Merino, og er dejlig blød.
Næste uge byder på skiferie, så jeg håber, at jeg kan få den lyse Bella færdig, så jeg kan få noget egostrik på pindene.
Stemning fra huset – endnu uden møbler
Jeg håber I har det dejligt. Rigtig god torsdag derude.