IMG_20150308_153735

Babynest til min niece

Jeg ville ønske, at jeg havde kendt til babynesten, da mine egne børn var små, og at jeg havde haft mod til at sy en dengang.

Men det gjorde jeg ikke, desværre! Heldigvis har min lillebror fået en fantastisk sød lille pige, som jeg har fået lov at overdænge med hjemmestrik og hjemmesyede sager.

Så jeg vil lige vise jer den babynest, som jeg sendte til hende lige inden vi tog på skiferie.

2015-03-08_15.20.26

Den kan vendes som man synes, og jeg synes det er fantastisk, at udtrykket bliver så forskelligt.

Jeg har brugt denne DIY fra Kirstines Kreativiteter, men der findes mange DIYs på babynesten derude på nettet. Og det var lettere, end jeg havde frygtet. Så jeg er ked af, at jeg ikke har syet en før.

Jeg har brugt pudefyld rundt i “pølsen” og nogle lag mikrofiber-vat (meget blødt pladevat) som madras. Madrassen blev lidt mere slap, end jeg havde håbet. Jeg har syet en lynlås ind i bunden af nesten, så man kan tage madrassen ud og lægge en ny i, hvis man vil. Desuden har jeg lavet løbegangen til satinbåndet lidt anderledes end i DIYen.

Og så elsker jeg virkelig at min lillebror sender mig de mest fantastiske billeder af min lille niece.

IMG_20150308_153538
Lille, søde, sovende niece i babynesten med babytæppet

10 comments

  1. Hvor er den FIN – den fineste, jeg har set (og jeg har set mange på Instagram 😉 ) Første gang, jeg så en, tænkte jeg også, at jeg virkelig godt gad have haft en, da mine var små! Du er så sindssygt dygtig, og jeg tror, de føler sig meget heldige med, at netop DU er faster til lille E <3 Tæppet passer SÅ godt dertil!

    1. Tusinde, tusinde tak søde Nadja!!!
      Jeg er også ret glad for, at den blev så fin, min første babynest. Og jeg er også rigtig glad for at være faster til sådan en sød lille baby!! Bedsteforældre bliver helt kulrede, når de får børnebørn. Jeg tror næsten jeg er lige så slem som faster ;o) det er (næsten) lige så stort som selv at få børn.

    1. Tusinde, tusinde tak Louise. Hvor er du sød!
      Det gik da fint med din ilddåb udi syning. Sengeranden så simpelthen SÅ fin ud. Vi må udvide #kreadagiodense med en #sydagiodense en dag ;o)

  2. Hvor er den fin! Jeg ville også ønske , at jeg havde kendt til dem, da mine piger var babyer…også selvom jeg ikke selv ville have kunnet sy een;-)

  3. Ej, hvor er den fin! Jeg har fulgt din blog i et stykke tid nu, og jeg er altså helt vild med den :-)
    Det er fantastisk at se alt det, du deler med os andre. Jeg skal til at sy min egen babynest! – til mit barn som jeg venter her i slutningen af august. Jeg har fundet en guide på Youtube. Jeg vil helt sikkert også have sådan en fin sløjfe på min.

    1. Tusinde tak. Jeg er glad for, at du kan li bloggen.
      Fedt, at du kaster dig ud i at lave en babynest. Det er umiddelbart også lettere end det ser ud :-)
      Kæmpe tillykke med den kommende baby. Det er så fantastisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>