SONY DSC

Av mit hjerte, børnehavesmerte – igen!!!

Det føles som meget, meget længe siden jeg skrev dette om Sveskes overgang fra vuggestue til børnehave. Og nu står vi midt i det igen, ikke engang to år efter. Og jeg er heller ikke vild med det denne gang. Slet ikke!! Jeg kan næsten ikke bære, at vores søn skal kastes ud i det store, sorte hul, der hedder børnehave.

SONY DSCDet er en stor, stor verden derude

Institutionen er et integreret børnehus, og han rykker derfor op på børnehavestuen, hvor hans søster også går. Egentlig skulle han være startet 1/3, men det blev udskudt næsten 2 uger pga. skiferie og en efterfølgende omgang sygdom til hele familien. Der har derfor været en del fridage midt i skiftet. Det har ikke været optimalt, og det har slet ikke været så “let”, som vi havde troet det ville blive, når skiftet foregik i samme hus.

Jeg har dog hele tiden følt, at han er så lille. For lille til at blive lukket ud i det virvar og “du-må-klare-dig-selv”, som er i en børnehave (sat på spidsen, måske). Og efter mange uger hjemme sammen med sin søster og primært faren (der har haft både vinterferie og været hjemme med de syge børn), virker han slet ikke så robust, som vi umiddelbart troede han ville være.

Første børnehavedag var i torsdags, og det havde været temmelig hårdt, til trods for, at han havde rendt sammen med Sveske hele dagen. Da jeg hentede begge børn i fredags (ca kl 16 – og de var nogle af de sidste), stod de helt ude ved hegnet til parkeringspladsen og kiggede (efter mig). Og jeg blev med det samme ramt lige i hjertet, for den lille dreng så slet ikke hverken glad eller tilfreds ud. Og han blev også ked af det, så snart jeg begyndte at snakke med ham. AV!!!

Heldigvis er en af vuggestuepædagogerne rykket op i børnehaven (på lånt tid), og hun holder lidt ekstra øje med ham, og fortalte, at hun havde givet ham handsker og hue på fredag eftermiddag på legepladsen, fordi han var så kold. OK – jeg synes jo også, at han er for lille til selv at skulle huske handsker…?

Fredag havde han så også feber, men det forsvandt heldigvis i løbet af weekenden, og nu har der været to børnehavedage efter weekenden. Det går (forhåbentlig) den rigtige vej. Igen, jeg ved godt, at det er noget han skal igennem. Skiftet til børnehave, blive mere selvstændige, færre pædagoghænder. Men jeg synes jo bare, at han er alt for lille til det – til at undvære de trygge, hyggelige og (mere) rolige omgivelser og voksne i vuggestuen.

SONY DSCHan er lille ja, men han er alligevel også ved at være stor, klog, tænkende og et helt fantastisk dejligt menneske

Vi har været meget opmærksomme, på at vores to børn ikke skal lukke sig inde i en klokke og glemme, at de skal have hvert deres liv – blot i samme institution. På den anden side har jeg også hele tiden tænkt; “godt de har hinanden i det her skift fra vuggestue til børnehave”. Men jeg er alligevel ikke sikker på, at det har været lettere (også) at skulle holde øje med sin storesøster hele dagen.

SONY DSCDet er GULD værd at have en søskende

Jeg håber, at det er på vej i den rigtige retning, og at han bliver rigtig glad for at være børnehavebarn. For mit hjerte kan snart ikke klare at høre mere af dette “der er ingen, der passer på mig”, “så driller de andre”, “hvorfor skal du altid arbejde så meget” og “jeg vil ikke i børnehave”.

Min lille Prutfis, jeg ved, at du nok skal klare dig gennem det her. Og jeg ved, at du bliver god til at gå i børnehave. Men jeg glæder mig nu alligevel sindssygt meget til at få tid til tidligere afhentninger efter phd-afleveringen. Og til sommerferie og flere ugers familietid.

2 comments

  1. Åh, Katrine. Han skal nok klare det, men jeg ved, hvor ondt det gør at skulle efterlade ham “i den store verden”. Jeg ser mine egne drenge 1,5 time på hverdage for tiden, og nogle gange når jeg slet ikke at komme hjem til den yngste før han er gået omkuld i sengen efter en “travl” børnehavedag. Det var ligesom ikke meningen med at få børn.
    Men du og han skal nok klare det sidste ryk af din ph.D – især fordi han har nogle dejlige forældre og en dejlig søster til at knuse og elske og se og lytte!

    – Line

    1. Tusinde tak Line, hvor er du altså sød!!!
      Jeg synes allerede det går bedre – og det kunne den logiske del af mig jo også sige til løvemordelen. Men det var bare som om følelsen ikke kom helt ind.
      Nu har han været af sted en uge, og det går lidt bedre. Og om lidt er det slut med flyverdragter, snot og huer. Jeg håber det hjælper!!! – nå ja, og så har jeg snart også tid til at nyde forsommeren ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>