2015-01-25_22.15.50

Alene-mor for en uge

Jeg forsøger at begrave mig i arbejde, så derfor har jeg været af sted i dag. Det er både fint og rart at sidde på kontoret om søndagen, hvor der er en helt speciel ro. Men det var også op ad bakke i dag. Jeg synes ikke rigtigt at ordene flød, og jeg skulle tænke over hvert eneste ord jeg skulle skrive. Og så bliver det altså et meget, meget langt forår (når vinteren lige er slut først…)

Sidste uge var min mand på arbejde – på skitur med arbejdet, og jeg var derfor alene med begge børn. Jeg havde allieret mig med bedsteforældre en dag, så de kunne hente, hygge, og derefter aflevere to mætte, sengeklare børn til mig. Ellers tog jeg tidligt fri alle andre dage. Det var desværre en blanding af dårlig samvittighed over ikke at arbejde mere og trætte børn – og mor. Men vi hyggede os, vi blev lidt uenige, og savnede alle faren. Det var faktisk lidt sjovt at observere hvor meget mere de forstod, at deres far var på arbejde, end de havde gjort sidste år (her og her). Også dengang syntes jeg, at det var hårdt at være alene-forælder.

Nå, men selvom jeg burde side foran min skærm og analysere data og skrive en masse, masse, så bliver det indimellem også til lidt sofatid. Tid til lidt strik.

Jeg har lavet lidt til min venindes kommende søn og lidt til min kommende niece. Jeg viser det frem når jeg får taget nogle fine billeder. Indtil da er her et lille sneak-peak

IMG_20150124_232057

DSC_2361

Og så får I desuden lidt snap-shots fra ugen der gik.

2015-01-25_22.15.50

Jeg vil smutte i seng og håbe på, at ordene flyder meget bedre i morgen. Manden ser x-games, og begge børn sover stadig i deres egne senge.

Godnat til jer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>