wpid-wp-1453831481613.jpg

2016 – som tiden dog går

Der er dæleme sket meget siden jeg skrev om min første arbejdsuge og mit nye undertøj. Vi havde en rigtig hyggelig december, hvor der var tid til de obligatoriske juledekorationer og pebernødder sammen med børnene.

image

image

image

Vi fik endda også lavet et par enkelte hjemmelavede julegaver med børnene.
image

image

Jeg fik (kun) lavet hjemmelavet julegave til min niece. Resten blev købt, og det var alligevel en del. De fleste blev klaret over nettet eller ved aftenshopping alene. Det var lige til at overskue.

Vi fik også skrevet Sveske ind i den skole, som hun skal starte i til august 2016. Dét er jo simpelthen så vildt!!! Total kliché, men det er altså bare så vildt, at min lille mørkhårede datter allerede skal i skole efter sommerferien. Hun er klar, det er der ingen tvivl om. Og jeg håber også, at hun er klar til at skifte hele sin hverdag ud, for vi flytter nemlig så langt væk, at hun ikke skal gå i skole med nogen fra hendes børnehave.
image

image

Vi snød lidt og holdt allerede jul d 20/12. Selvom jeg synes det er snyd, så syntes jeg alligevel også, at vi skulle holde lidt jul med svigerfamilien, og det kunne ikke rigtigt være anderledes, når julen sidste år faldt på en torsdag, og vi derfor var nogle stykker, der skulle arbejde helt frem til jul.
Jeg muggede godt nok en lille smule i skægget, da min mand kom hjem og fortalte, at han havde aftalt med sin søster og mor, at vi skulle holde jul 4 dage før juleaften.
image

Men da jeg lige tog mig sammen – og tænkte på andre end mig selv – så blev det faktisk rigtigt hyggeligt!! D. 20/12 er også min svigermors fødselsdag, som vi alligevel plejer at fejre, så det blev fødselsdagsbrunch og så jul fra om eftermiddagen. Win win.

Selve juleaften holdt vi hos min mor. Vi var i alt 14, og det var rigtigt vellykket og hyggeligt. Jeg fik lov til at hygge mig med både min niece og mine børn – og min mand, mor og lillebror.

FB_IMG_1451257952165

Og selvom julen aldrig helt bliver det samme for mig, som dengang det blev holdt hos mine bedsteforældre, så er det vigtigt for mig, at mine børn får en masse hyggelige og glade juleminder.
image

image

image

image

Nytåret holdt vi 8 voksne og 8 børn i et noget tvivlsomt sommerhus på Baagø. Det var lidt en farce i sig selv, men vi hyggede os alligevel.

Jeg holdt juleferie fra d 22/12 til d 3/1 – begge dage inklusiv. Det var simpelthen bare så skønt! Børnene løb lidt på væggene nogle af dagene, men jeg elsker generelt den måde vi 4 som en lille familie rykker tættere sammen, når vi har tid til bare at være sammen.
image

Min mand er taget med arbejdet på skilejrskole i Norge i lørdags, og kommer først hjem på fredag. Jeg har allieret mig lidt med farmor og farfar, så børnene ikke skal hentes sidst alle dage i den kommende uge 😉 Hatten af for de fædre og mødre, der til dagligt helt alene jonglerer aflevering og hentning af børn, indkøb, madlavning og fuldtidsjob. Jeg er ovenud imponeret, og det kommer bagpå mig igen og igen, hvor lidt jeg når – udover det livsnødvendige – de aftner, hvor jeg er alene med børnene.

Jeg vender tilbage med en lille strikkeopdatering en af de nærmeste dage, for selvom bloggen har holdt en lang juleferie, har strikkepindende det på ingen måde!!!
Her er en lille teaser
image

Jeg håber, at I har haft en dejlig jul og er kommet godt ind i det nye år. Og så håber jeg, at der stadig er et par stykker af jer, der kigger forbi engang imellem.

 

– Katrine

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>