Monthly Archives: september 2014

IMG_20140924_215433

Om at være lillebror

Når man er lillebror til en storesøster, sover man i en lyserød weekendseng hos farmor og farfar

IMG_20140924_211648

Når man er lillebror til en storesøster, får man Askepot-tatoveringer

IMG_20140924_211351

Når man er lillebror til en storesøster, har man en rød løbecykel

IMG_20140924_211749

Når man er lillebror til en storesøster, er lyserød en fin farve, og man kan godt li prinsessehistorier

IMG_20140924_211714

Når man er lillebror, er det rigtigt godt at have en storesøster at læne sig op ad

IMG_20140924_215433

2014-09-22_19.36.53

#strikkebio by Rock & Roll HausFrau

Jeg har at det før, men jeg siger det gerne igen.

Astrid med bloggen Rock & Roll HausFrau er intet mindre end kreativiteten selv. Hun er fantastisk dygtig og vildt modig.

I går løb #strikkebio af stablen med fyldt sal i Frederiksberg og lige så mange strikkeglade mennesker i Århus. Og alt det var stablet på benene af Astrid i samarbejde med Nordisk film. Hun er for sej, Astrid.

Billetterne blev revet væk, men jeg var så heldig at vinde en afbudsbillet på Astrids blog, så Louise/Garn grammatik og jeg kørte i går en tur til København for at strikke. Og jeg er stadig helt høj på oplevelsen.

2014-09-22_19.36.53

Min mand kiggede godt nok meget underligt på mig, da jeg kom og fortalte ham om konceptet. Men heldigvis var det jo ikke ham, der skulle med, og heldigvis findes der andre, som jeg kunne dele min begejstring med. Og faktisk tror jeg, at han bagefter (måske) godt kunne se det fede ved konceptet. (Selvom han stadig synes, at “det da ville være bedre, hvis det var i Odense”…)

Heldigvis har Astrid og Nordisk film hørt mandens brok bønner, så d 12/11 kl. 21 er der #strikkebio i Odense, Århus og København – spread the word!

Vi så filmen Sex tape, som jeg ingen forventninger havde til, men som var overraskende sjov, og passede perfekt at strikke til. Ligesom Vild med dans og fodbold også er fantastisk at strikke til 😀

DSC_1440

Efter filmen fik nogle af os en kop kaffe/iceblend/juice på den nærmeste baresso. Det var rigtigt hyggeligt at se folk bag nogle af de blogs, som jeg kigger med hos. (Det var ikke alle jeg kendte i forvejen, men det åbner bare for endnu mere inspiration – Yay!)

IMG_20140922_191638

Du får lige et par links til de blogs, som alle disse skønne kvinder har

Garnkusserne

Frk. Smed

Femthe

Garn grammatik

Rock & Roll HausFrau

Syslerier

Raastof

(Jeg håber virkelig ikke, at der er nogen, jeg har glemt)

Det var en fantastisk hyggelig dag, og konceptet holder 100% for mig, så jeg skal helt sikkert også med d 12/11! Fantastisk initiativ Astrid!

IMG_20140916_141335

12 MOK – en modificeret Bløde Blade tunika

For at det hele her på bloggen ikke skal gå op i hverdag og madpakker, må jeg hellere også vise noget af det jeg for nyligt har strikket. For jeg har faktisk overraskende nok fået lavet et par sager færdige.

Jeg har lavet denne lækre Bløde Blade tunika til Sveske. (Opskriften er fra Lene Holme Samsøes Børnestrik på pinde 3,5-4)

IMG_20140916_141335

Jeg har strikket en størrelse 4 år på pind 3,5 i to tråde Rasmillas yndlingsgarn, og er simpelthen bare SÅ lækker, at jeg overvejer om jeg skulle lave en til mig selv også. Men altså, jeg ved ikke lige om jeg synes at sådan en ærmeløs model dur til en voksen (til mig)…

Men den passer heldigvis perfekt til Sveske, og den bliver fantastisk til de koldere måneder som alternativ til uldundertrøjerne.

Se selv hvor smart hun er (farven var svær at fange på billederne, fordi den er så mørk. Den hedder Blåbær)

IMG_20140916_141555

IMG_20140916_141705

 Jeg var ikke så vild med det glatstrikkede stykke under armene, som opskriften har, så i stedet strikkede jeg retriller hele vejen ned, og for at undgå vrang-pinde, lavede jeg den åben i den ene side og strikkede rundt på rundpind og syede den sammen til slut.

Jeg er SÅ tilfreds med den.

WP_20140911_21_46_04_Pro

DSC_1389

Fredag, Indian summer og mormor

Vi nyder sensommeren. I fulde drag! Faktisk kan jeg slet ikke forstå, at det ikke bare altid skal være så skønt i september. Vi har mormor på nedlæg hele weekenden og har endda siddet ude og spist aftensmad i dag.

DSC_1389

mms_20140919_202959

Vi nyder varmen og mulighederne for at være ude. Og vi har mange, hyggelige planer for weekenden.

Forresten fik vi vist ikke korrigeret logistikken helt i morges, for manden ringede i hvert fald, da han stod foran institutionen, og sagde, at han ville hente børn og tage dem med ud at handle. På det tidspunkt sad vi alle tre hjemme på terrassen og spiste is. Heldigvis var det den vej vi havde misforstået hinanden. Tænk, hvis ingen af os troede vi skulle hente dem…

Håber I får en dejlig weekend allesammen!

IMG_20140918_173452

Madpakkeprojektet

Det blev et ja til frokostordningen i børnenes institution. Vi stemte nej.

IMG_20140918_173452

Jeg tror på er sikker på, at når skuffelsen over at sommerferien næste år (måske) hænger i en tynd tråd(fordi jeg synes det er en ret dyr ordning), så bliver vi nok glade for, at slippe for at forbedrede en kæmpe stak madpakker. Måske?

2014-09-15_22.30.13

Pigen med det lange, smukke hår

Sveske er nu 4 år og 3 måneder og har endnu ikke fået klippet sit hår. Bortset fra pandehåret 2 gange inden vi kunne finde ud af om hun skulle have langt eller kort pandehår. Faktisk får hun også meget sjældent vasket sit hår med sæbe. Ikke enegang en gang om måneden, tror jeg. Alligevel er det så fint, blødt og ikke fedtet. Well, too much information…?

Det, jeg egentlig ville frem til er, at i går fik hun for første gang klippet de lidt for slidte spidser af. På jeg tager lige min gamle stof-saks måden. Og selvom hun var nervøs, og gerne ville beholde håret ned til numsen, så var hun med på idéen.

2014-09-15_22.30.13

Og det blev fint! For det trængte.

IMG_20140914_222852

Og her er håret, der røg af. Det er blevet helt lyst på de 4 år, til trods for at hun var kul sorthåret, da hun blev født.

Seancen foregik på sofabordet med Backyardigans på fjernsynet

IMG_20140915_225418

Bloglovin’ (claim blog)

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/12856087/?claim=tkwcv3j68xa”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Det her med at flytte bloggen har både været let og ret svært. Fx kan jeg ikke finde ud af at kommentere med reference til min nu nye blog. Jeg har heldigvis kunne bruge livlinen garngrammatik, som er en knag til den slags!

Jeg skal have ændret noget i forhold til bloglovin’ også, og der er stadig features jeg skal have sat mig ind i. Men i det store hele, virker det dog.

 

SONY DSC

Bølgegang blev til Stribegang – 12 MOK august (forsinket)

Jeg er vild med de fleste opskrifter i Lene Holme Samsøes hæfter Børnestrik på pinge 3,5-4 og Babystrik på pinde 3 (og på pinde 3,5-4). En af de første jeg tænkte, jeg ville strikke var Bølgegang. Men jeg var lidt betænkelig ved at strikke en cardigan med strikkede kanter, da det har voldt mig problemer før. Da jeg så fik styr på det med kanterne, da jeg strikkede den lille Bella cardigan, fik jeg blod på tanden, og kastede mig ud i en Bølgegang til Sveske.

Det gik dog ikke så godt med bølgerne. Jeg kan ikke rigtig lure fidusen bag flot mønsterstrik med flere farver, så bølgerne blev hurtigt til striber i stedet. Det gør ikke noget synes jeg. Den blev fin alligevel.

SONY DSC

Jeg har strikket den på pind 3 i det lækreste CottonWool fra garnudsalg.dk. Trøjen vejer ingenting – kun 124 g med de 8 små knapper. Garnet er LÆKKERT, og jeg er glad for, at jeg købte hele ti nøgler, da det først kom til salg til en rigtig god pris. De har fået nyt lager hjem nu, og prisen er stadig virkelig god – kun 42 kr for 100 g møg-lækkert garn. Jeg tænker, at jeg må strikke noget til mig selv også. (Jeg er ikke sponsoreret, jeg synes bare det er SÅ lækkert, og så endda til en meget god pris).

Trøjen er godkendt af Sveske, omend jeg er lidt ærgerlig over, at den er lige i det mindste – hun kan nok ikke passe den helt til foråret. Så må jeg jo se, om jeg kan tage mig sammen til at lave en mere. Dog synes jeg, at det lange stykke glatstrik i både denne trøje og i den lille Bella cardigan er ret kedeligt at strikke, så jeg har andre sager på pindene inden endnu en cardigan skal strikkes.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

Jeg er vild med, at der er så lidt montering på raglan-trøjer. Og denne gang strikkede jeg ærmerne rundt på rundpind, så jeg undgik vrangpindene, og desuden tog jeg maskerne fra ærmegabet med op, da jeg begyndte på ærmet. Jeg fandt inspirationen hos UniKarina (lige her) – det er simpelthen SMART! Så det eneste der var tilbage efter strikningen var hæftning af ender. Skønt!!!

Sveske har selv valgt knapperne, da vi havde hyggedag. Jeg synes det passer SÅ fint til trøjen.

Velkommen til smaatanker.dk

Jubii så fik min blog sit eget domæne.

Efter en rigtig hyggelig krea-aften i går (som jeg vender tilbage til), har jeg nu besluttet mig for at tage springet og flytte bloggen. Jeg har længe overvejet om ikke jeg skulle det, og efter en lille snak med Louise/Garngramatik og denne fine vejledning (http://lavenblog.dk/) besluttede jeg mig for at prøve. Desuden har jeg altid svært ved at fortælle folk hvad bloggen hedder – nu bliver det lettere. Nu hedder den nemlig det den er – SMÅ TANKER

Den er endnu ikke 100% som jeg gerne vil have, så bær over med at den løbende bliver opdateret – på udseende og indhold.

Jeg håber meget, at I vil flytte med (husk at følge den nye blog i Bloglovin’ også).

– og nu jeg er ved det, så tak til de der følger med og for hver og en af jeres kommentarer. Det er virkelig skønt at det ikke kun er mig selv jeg skriver til. Og det har været med til at overbevise mig om at det er en god idé at flytte bloggen til sit eget domæne.

Vi ses her på SMAATANKER.dk

IMG_20140905_181704

LEGO wear

Vi er så heldige, at vi har fået denne fantastisk fine LEGO Friends kjole til Sveske fra LEGO wear.

Valget faldt på denne fine kjole/tunika. Den er i det lækreste, bløde grå jersey meleret med masser af skønne farver. Der er to lommer – og lommer er virkelig et hit for tiden. Sveske samler alle mulige småting, sten, nødder, fjer og endda snegle, så det er ret praktisk med lommer i tøjet. Desuden har den et fint print med LEGO friends Olivia og hendes lille hund. Til sin 4 års fødselsdag fik Sveske Olivia og hendes iscykel, så dette print var hun vild med. Da jeg spurgte hende, hvad der var bedste ved trøjen svarede hun næsten uden tøven “at der er den lille hund på, og at der er lyserød der og lilla der… og at den har lommer”.

Tunikaen har virkelig bragt glæde herhjemme, ikke mindst hus Sveske, der ville have den på med det samme, da hun så den.

Men også hos mig, for jeg synes den virker så let og blød. Den er flot, og selv om den nok er et halvt nummer for stor (jeg bestilte i str 116, fordi Sveske er et sted mellem 110 og 116), synes jeg den er SÅ fin til hende. 

Man kan endda bevæge sig rigtigt godt i den.

Jeg er vild med kvaliteten af denne tunika. Det har jeg faktisk været med alt det LEGO wear vi har haft. Priserne er lige lidt højere end hvad jeg normalt bruger på tøj til børnene. Til gengæld bliver de begge to mere opmærksomme på printet på tøjet, og her er LEGO virkelig et hit. Og når kvaliteten er så lækker som jeg har oplevet her, er det nok ikke sidste gang, der kommer LEGO friends eller LEGO til lillebror i garderoben.

Desuden håber jeg på, at jeg i løbet af efteråret, har tid til at sy en kjole lignende denne med lommer til Sveske.
————————–
Dette indlæg er sponsoreret. Vi har modtaget trøjen mod at omtale LEGO wear på bloggen.