Monthly Archives: november 2013

FOTE61A-1

2013, hvor er du hurtig

I morgen er det allerede 1.december. Hvor går tiden dog bare hurtigt. På den der hvor-blev-tiden-dog-af-måde. Og selvom det på den ene side føles som om vi lige har fået Prutfis (som nu allerede er halvandet år, 82cm og 11,6kg) – eller for den sags skyld Sveske, så føles det samtidig som om, det er uendeligt længe siden, jeg havde barsel. Det føles som om det var i en anden verden, hvor vores dage gik med leg på gulvet, gåtur til Netto og logistik med søvn for baby og hentning af storesøsteren. Åh, de dage føles meget fjerne. Og er meget, meget savnede.
Men jeg kan nu også godt li de fleste hverdage. Bedst de få hverdage, hvor både faren og jeg er hjemme om eftermiddagen. Det er bare meget, meget hyggeligere. Og der er bare mere tid. Jeg kan godt li at vi har rutiner og hver vores dag, og derefter samles alle 4 og holder aften. Og weekend.

I dag har vi NYDT weekenden. For første gang i umindelige tider havde vi en hel lørdag uden planer. Helt uden nogen planer. Overhovedet.
Alligevel fik vi både handlet, pyntet lidt til jul, lavet kalenderlys og adventskrans, tegnet i flere omgange, lavet lasagne, syet, leget hule, set Den lille Prinsesse og nydt roen. Så, så dejligt! Desværre er faren sendt på arbejde nu her til lørdag aften, og får først fri mandag morgen. Det er eneste skår i glæden.

Jeg fik syet to julesokker til ungerne i dag. Lige i sidste øjeblik til decembers start. De bærer lidt præg af at de er hurtigt lavet, og 100% freestylet. Men jeg er godt tilfreds.
Nu glæder jeg mig til at se hvad ungerne siger. Og til om julemanden husker dem hver morgen. Hrrmm…

Og apropos syning, så druknede Sy til din baby i eksamensopgave og travlhed for mig. Det er jeg rigtig ked af. Jeg havde håbet at få tid til mere. Heldigvis er det fantastiske nu, at der er en rigtig masse blogs jeg skal rundt og lure, og se på al inspirationen der nu findes i blogland. Åh ja, ekstra timer i døgnet, det er vist det jeg ønsker mig aller mest i julegave.

Lidt træt nu

Man skulle tro, at al den tid tilovers efter ugers stress med eksamensopgave og eksamen ville give en masse energi. Det har den bare ikke rigtigt gjort.
Så her til aften havde jeg ellers glædet mig til at sidde i sofaen med mit strikketøj. Jeg nåede det ikke. Efter putning af børn (manden var på arbejde), madpakkesmørning og vasketøj, ryddede jeg op i én skuffe med dr.dk på computeren. Og så gik jeg i seng. Ikke tidligt faktisk. Ting tog bare lang tid i dag.

Til gengæld var ungerne og jeg i IKEA i dag. Og fik pølser. Og en masse andet uundværligt.

IMG_20131123_080512

Tøsetur

Sveske og jeg er på tøsetur. Alene, bare os to på weekend med tog og færge – på besøg hos min dejlige veninde, hendes mand og deres børn.
Vi havde en fantastisk hyggelig tur herover. Det er en temmelig lang tur gennem Danmark, men vi hyggede os i toget med tegning, hækling, madpakker og prinsessepuslespil. Det var succes! Og så hyggeligt at have tid til bare et barn. Luksus, virkelig luksus!
Og nu ligger jeg så her i en stor seng ved siden af en rigtig dejlig, sovende sveske, og kan høre at havet bruser udenfor (hvad har jeg dog gjort for at fortjene det?? 😉 ??).
Og jeg er helt nede i gear. Som i helt, helt i det mindste gear. Det er skønt, og jeg er sikker på at det også er sundt! Og det er virkelig bare den reneste hygge! Det eneste jeg så mangler er mine to drenge, faren og prutfis, som er blevet hjemme. Jeg savner dem meget!

Vi hygger os så godt her! Det er en rigtig dejlig, gammel veninde jeg har, som jeg holder så meget af! Vi er gode til at holde kontakten på trods af den fysiske afstand mellem os. Og derfor er det bare så let og skønt at ses, og alt føles som i går.
Ungerne hygger sig sammen, og fuglene synger 😉 det er faktisk næsten som Morten Korch – bare med lidt dårligere vejr og mere teknologi.
Det er skønt!
Vi nyder det, og jeg vil nu putte mig under dynen ved siden af sveske (og håbe hun sover længe i morgen).

 PS. Sveske har selv taget billeder af babyen, som vi besøger, og sine fødder. Samt tusinde andre nærbilleder fra børnehøjde. 

IMG_20131118_232938

Jeg holder vejret

indtil over middag i morgen, hvor jeg skal til eksamen og forsvare min statistikopgave.

Og forhåbentlig er ovre det så for nu!! For jeg er T.R.Æ.T.

Opgaven blev færdig sent mandag aften, og her til aften har jeg færdiggjort præsentation.

Jeg STOR-GLÆDER mig til at have tid til at gå tidligt i seng. Eller sy. Eller hækle. Eller se serier. Eller strikke. Eller løbe.

Eller bare drikke rødvin med min mand, og kigge ud i luften!!

Kryds endelig fingre! Det skal bare overstås nu.

DSC05307-1

Fleece-trøje i str en-for-lille

Jeg sidder stadig med hovedet begravet i statistik-opgave (når jeg ikke lige er tilulefrokost, fødselsdag eller sover), og jeg er faktisk ved at tro på, at jeg nok skal have et produkt at aflevere til middag på tirsdag.

Julefrokosten i går var så hyggelig! For første gang i 2 år var vi alle 8 venner samlet uden børn. Der var tid til pakkeleg, SNAK og et spil Cranium. Og rødvin. Jeg kan godt li rødvin, og jeg nåede også lige næsten i snakke-humør, inden jeg gik over til vand og Irish Coffee. For jeg magter helt ærligt hverken at være rigtigt fuld eller have tømmermænd (og der var jo også lige den der opgave). I hvert fald havde vi en rigtig, rigtig hyggelig aften!

Og selv om jeg har travlt med alt muligt andet, så kan jeg da godt lige vise den fleecetrøje frem, som jeg fik lavet færdig i sidste uge.
Den skulle være til Prutfis. Til under regntøj, eller bare til at holde sig varm. Som en uden-på-tøjet-trøje. Men jeg ved ikke, hvor jeg havde lagt min hjerne, da jeg klippede stof ud til trøjen, for den blev alt for lille til at være udenpå-trøje. Øv!
Den skulle egentlig også have haft en hætte (som jeg endda har syet), men det vil de helst ikke have i vuggestuen/børnehaven pga kvælningsfare, hvis de sidder fast.
Og når nu trøjen blev for lille til min dreng, så tænker jeg, at jeg nok kan finde en anden at gi den til. Men så skulle den være uden den farlige hætte. Og ærmerne skulle faktisk også kortes lidt af (det har jeg gjort, inden jeg tog billederne).

Mønstret er det samme Ottobre, som jeg brugte til Noas Ark trøjen. Halsribben er almindelig bomuldsrib, ærme- og kropribben er lavet af en af mine kasserede t-shirts.

Den hidsige kone #1

Jeg kan blive SÅ hidsig, når manden tager håndsæben med ind i bruseren. Og glemmer at sætte den tilbage. Men det er faktisk ikke det faktum, at jeg ikke kan finde sæben, min hjerne brænder sammen over. Det er bare det at han bruger håndsæben.
Og jeg ved da vitterligt ikke hvorfor jeg gider bruge tid på at være sur over det.

Jeg kan også blive den hidsige kone, hvis manden ikke kan aflæse mine tanker, og selv kommer til undsætning/hjælper mig/støvsuger. Eller hvad jeg nu ellers så tydeligt tænker.
Det er da utroligt!

WP_20131110_09_54_23_Pro-1

Farmor-strikketrøje

Vi er så heldige, at vi nu i 10 måneder har haft en farmor (og farfar), der er gået på pension, og er klar til at tage over, hvor vi ikke kan få logistikken og livet til at hænge sammen.
Vi er desuden også heldige med at hende farmor kan strikke – og elsker det. Da Sveske var helt lille, var hun så bange for at komme med noget strik vi ikke kunne lide, at hun stort set ikke kom med noget. Det er heldigvis ved at ændre sig, og det nyeste hun har strikket, er denne glimmer-cardigan til Sveske.

Den er dejlig blød i lilla uld, samt den guld/sølv/glimmer-tråd. Og så er den heldigvis rigelig stor, så den kan holde længe.

Og den har endda et fint “Made by Farmor” mærke i nakken. Simpelthen så fint!

bamse

Strik til din baby #1

Som mange andre bloggere, der er med i Laralils Strik til din baby, har jeg valgt at inkludere strik og hækl i Babymåneden. Det her er første strikke-indlæg. Så må vi se om jeg kan nå mere – sådan en måned er jo vitterligt væk inden man når at blinke med øjnene…

Da Prutfis lå inde i min mave, strikkede jeg en vest til han i blødt lyseblåt uldgarn (eller måske var det rent faktisk, da han var kommet ud, for vi vidste jo ikke om det var en lillebror eller en lillesøster, der lå derinde).
Anyways, jeg kom i hvert fald til at vaske denne vest. I vaskemaskinen – og det skulle jeg ikke have gjort. For den filtede sig så lille, at end ikke en baby kunne passe den. Og den blev også alt for stiv og fast til en baby.
Den kom derfor i skamme-skuffen, fordi jeg var noget træt af både den og mig selv. Men den kom frem igen i starten af dette år, og den passede perfekt til Den Brune Bamse, som Sveske fik med i børnehave som sovebamse.

Så selvom den var tiltænkt en lille sød baby, så kom den på en eller anden måde alligevel til sin ret.

Senere gik jeg så i gang med at strikke endnu en vest (du fik ret Gitte) – denne gang i lyserød.

Den var tiltænkt den lille prinsesse, som vi var til barnedåb (her) ved i starten af september.
Desværre vokser sådan nogle prinsesser åbenbart bare endnu hurtigere end jeg strikker, så den nåede at blive alt for lille, inden jeg fik den sendt til hende (der må være en anden lille pige, der engang kan få glæde af den – håber jeg!!!).
Den var ellers blevet så fin med snoninger hentet fra Lene Holme Samsøes Børnestrik på pinde 3,5-4, som jeg købte til mig selv som en lille før-fødslesdagsgave.

Og den fik de fineste små Hello Kitty-agtige knapper lavet i træ, som jeg købte til 1 eller 2 kroner stykket til Mors Bazar. Hvorfor købte jeg dog ikke alle dem hun havde? De er SÅ fine i sådan en lille vest her.
Nå, men jeg må jo se om jeg ikke kan få strikket en vest til den lille pige, der passer bedre i størrelsen. Den lyserøde er forresten strikket med udgangspunkt i Farmorfabrikkens Babyvest – men med snoninger i stedet for rib.

VM i halvmaraton

Jeg har meldt mig til VM i halvmaraton – eller i hvert fald til at løbe ruten umiddelbart efter dem der rent faktisk kæmper om titlen. Det gør jeg ikke (Suprise…!?).
Jeg stiller bare op og fejrer at jeg føler mig privilegeret over at kunne løbe – og at tage mig tid til det.

Og inden vi kan høre fuglene synge og skyerne glider til side og gør plads til solen, som i en anden Morten Korch film, så skal det da lige siges, at det kræver mere end almindelig meget vilje at komme i løbetøjet – og skoene, og begive sig ud i mørket, når ungerne sover. Også selvom klokken kun er lidt over 19. Min hjerne synes det er sen aften, når det er mørkt, og så vil min krop hellere sidde i sofaen.
Det må den hver anden aften. Den har godt af et par kilometer på fortovene. Jeg bliver helt sikkert et bedre menneske af det.
Når først jeg er kommet af sted.