Monthly Archives: oktober 2013

pude_2

Det er ikke en Hay pude – og jeg ved ikke om de ligner…

Min veninde, medstuderende og arbejdskollega blev 30 i sommer, og da hun har haft et forår præget af sygdom og stress, fik hun ikke holdt fest på dagen. I stedet fik hun holdt fødselsdag for familien i august (hvor vi også var inviteret, men desværre ikke kunne komne), og så igen tøsebrunch sidste lørdag i september.
Det var uden børn, og det var rart at få lov til at nyde alle de lækre, lækre sager hun havde lavet – og endda drikke caffe latte mens den var varm. Der var pandekager, frugt, græsk yoghurt, boller, oste, laks, skinke, rabarberkompot, chokolade og muffins. Det var SÅ lækkert!
Selvom hun faktisk havde fået en gave til sin fødselsdag, så skulle hun alligevel have noget mere.
Fra sin familie havde hun ønsket sig Hay puder (fordi, hvad skal navn dog efterhånden ønske sig), som hun ikke fik. Og jeg drillede hende ret meget med, at hun da ikke skulle have puder til 600 kr stykket…!
Så fik jeg efterfølgende den idé, at jeg ville lave nogle Hay-ish puder til hende selv. Og da jeg faldt over nogle store knapper hos Farmorfabrikken, var jeg endnu engang ærgerlig over at der ikke findes al tid i verden!! (Knapperne kan bestilles her: BaliQuilt. Jeg har købt dem, der hedder 75 i diameter)

Jeg var vild for at komme i gang med at få syet puderne, og da jeg havde fået købt uld filt og puder, fik jeg hurtigt syet 2 fine puder til hende. MEN så fik jeg kolde fødder, og tænkte, at hun sikkert ikke gad mine hjemmelavede ikke-Hay-puder, og at nu måtte storhedsvanviddet da have steget mig til hovedet.
Det er altid lidt følsomt for mig med de hjemmelavede gaver. Jeg giver kun ting væk, som jeg er tilfreds med, og kan stå indenfor. Men de kan jo ikke byttes, og hvis gaven ikke falder i modtagerens smag, så kan det ende lidt pinligt (for begge parter). Så selvom jeg selvfølgelig er stolt (det er jeg faktisk), over at jeg kan lave fine og brugbare ting, så har jeg lidt svært ved at “prakke folk det på”. Eller – jeg giver tit gaver, der er hjemmelavede, men det er altid med en klump i maven og et lille stik af usikkerhed.

Heldigvis skulle det vise sig, at puderne virkelig faldt i både min veninde og hendes mands smag!! De har endda bestilt 3 puder mere til deres store sofa (og jeg hat lige købt ind til det, og håber jeg kan få dem syet sammen i weekenden – i aften er jeg desværre for træt!). ÅH; hvor blev jeg dog glad!!!

Her står puderne i vores sofa, inden de blev afleveret. De passer dog meget bedre i deres nye hjem, den flotte mørkegrå sofa, med fine grønne ben.

Faktisk troede hun at de var købte, da hun pakkede dem ud. Men de små symærker snyder jo også lidt! Og det var ikke før hun fik nærlæst kortet, at det gik op for hende, at de var hjemmelavede. Og hun var stadig glad for dem!!!

Facts om syningen af mine Hay-like puder:

Stof og lynlås er købt i Stof2000, knapperne er fra Bali Quilt (Jeg har set, at de nu har nogle i stof200, der allerede er betrukket med uld filt. De er mindre i diameter, men det er lettere og billigere end de andre), puderne var almindelige hovedpuder på tilbud i Jysk.

Puderne måler 55×45 cm, og jeg har sat en 40 cm lynlås i bunden (den bredeste side).
Jeg klippede et stykke uld filt med målene 56×92, bukkede det rundt og syede lynlåsen i bunden og derefter syede jeg siderne sammen. Jeg forsøgte at lave hjørnerne skarpe efter denne vejledning fra Marapytta. That is it!!!

Efterfølgende samlede jeg knapperne med sort uld filt og syede dem fast midt på puden, med puden fra Jysk indeni. Jeg synes det var pænest at sætte lynlås i, og det gør at puderne kan vaskes – men så skal knapperne dog syes på igen. Man kan dog sagtens sy disse puder uden at sættelynlås i.

FOT4627-2

Nye stoffer – Vintage stykker

Jeg har købt disse 3 skønne stykker vintage stoffer af Mirjam med bloggen æbleblomst. Det er de første vintage stoffer jeg har købt. Nogensinde.
De er lige kommet med posten i dag, og jeg glæder mig til at finde ud af hvad de skal bruges til. Specielt det største stykke med de blå kløvere er jeg helt vild med. Jeg tror det skal blive til sommerbukser eller shorts til Prutfisen. De andre er vist “kun” store nok til lommer til Sveskebukser. Ellers en nederdel. Hvis pigebarnet da vil gå med sådan nogle til sommer…

FOT71

Jeg løber

Puha! Så blev det en endelig weekend! Åh mand, det er tiltrængt! Ovenpå en helt vanvittig uge, der har budt på op- og nedture, masser af aftenarbejde til manden, sygdom og stress, flyvende fantastiske bedsteforældre, nydning af nussetid med børnene, tilspidsede situationer med to væltede kopper mælk samtidig med at risengrøden kogte over i mikroovnen, logistik, arbejde, livmoderhalsbetændelse, stress og jag, TRÆNGER vi virkelig til det.

Vi hentede børn sammen i dag, manden og jeg, og var begge hjemme om eftermiddagen, for første gang hele ugen. Overskud! Og selvom ungerne var trætte, var de ikke ukuelige. Det var en perfekt fredag!
Jeg fik løbet en lille tur, og vi fik også siddet i sofaen og snakket (TILTRÆNGT) om hvordan vi bedre kan organisere hverdagen, så den bliver så fantastisk, som den netop skal være – fordi det er den, der er mest af – og om hvordan vi kan undgå at stresse os selv helt derned at ligge, hvorfra der er virkelig langt op igen. Vi fik også lige set et afsnit af Broen II.

Og det løb der, der hjælper. På mit stress. Jeg får det ikke prioriteret, når jeg er meget stresset, og så bliver det en ond cirkel. Stress, mindre løb, mere stress, endnu mindre løb, mere chokolade, endnu mere stress…
Men jeg ved at der hjælper mig! Det hjælper på niveauet af stress, at hoppe i løbeskoene og nyde en lille time uden at nogen anden end mig selv stiller krav. Jeg føler mig privilegeret! Og jeg skal huske det. Specielt når jeg bliver stresset.

Og så fik Sveske da lige verdens bedste gave (af sin mor) – 7 par nye prinsessertrusser – så kårven kan blive fyldt op. Behøver jeg at sige, at hun var helt vildt lykkelig. Mega lykkelig, som den 3 årige nok ville have sagt.

20131023_163052

Efterår

Efteråret kommer nu stormende med alle sine forcer; tid til hygge i sofaen, tændte lys, smukke farver i skoven, men også snot, trætte børn (og forældre), varmt vintertøj, korte dage – det er sjovt, som de virkelig bare bliver kortere, når lyset forsvinder. Jeg savner solrige og varme eftermiddage, hvor der var tid og overskud til at køre på legepladsen inden vi skulle hjem og lave aftensmad. Jeg savner at kunne løbe en tur imens der stadig er lyst. Jeg savner at holde 3 ugers ferie med mine 3 all time yndlings mennesker!

Nå ja, men det jeg kom fra, var efteråret. Og det har også bragt mig stress og migræne, så jeg i går knapt kunne tænke, og i dag har måtte blive hjemme og sove. Det startede allerede i går eftermiddags, og blev ved hele natten også. Så i morges stod jeg op og hjalp resten af familien af sted, og gik så direkte i seng igen. Jeg sov til kl 11!!!! Hvornår er det lige sket sidst??
Men det hjalp ikke engang helt. Så jeg har været sløv og tung i dag.
Jeg håber, at det bare var disse 24 timer, og at det er helt væk i morgen.

Jeg har haft ungerne alene her til eftermiddag, og vi har været en tur legepladsen og hoppe i vandpytter, og da hovedpinen her til aften var (næsten) væk, kunne jeg sy lidt et par bukser til Sveske.

DSC05142_2

Hjemmestrikket halsedisse

Nu er efteråret for alvor her, og nogle morgener er det så koldt, at vinterjakken, som jeg har fundet frem fra skabet, virkelig kommer til sin ret. Men så skal børnene også have nye halsedisser, og jeg har besluttet mig for at prøve at strikke nogle selv i år.
Jeg fandt en opskrift her (du skal trykke på billedet af halsedissen i højre side, så kommer opskriften som pdf).
Det var rigtigt dejligt at sidde med strikkepindende igen – det passer bare godt til te, sofa og fjernsyn her i efteråret, og nu har jeg strikket den mindste størrelse, 2-4 år færdig til Prutfis.

Ja, enderne er endnu ikke hæftet. Jeg tror jeg vil sætte mig i sofaen og nyde roen nu, og få den helt færdig, så jeg kan starte på den lilla til Sveske

Der gik kun et nøgle af det mørkeblå baby merino, jeg havde købt. Jeg vil så også nok mene, at den nærmere er en størrelse 1-2 år. Men det skyldes nok mest min måde at strikke på, og måske brug af noget tyndere garn end opskriften foreskriver. I hvert fald tror jeg at Sveskes skal strikkes i en større størrelse.

Den passer ham nu rigtigt fint. Det var svært at få et ordentligt billede af den på, men han virkede ret tilfreds, så jeg tror den er godkendt.

Nu må jeg så lige overveje hvad det sidste nøgle garn skal bruges til…

IMG_20131011_194752

October Challenge Pics

Her kommer lige en lille billed-spam fra October Challenge på Instagram

OC #11 Selfie with a stranger

Ja, nogen var godt nok ret skuffede over, at jeg ikke tog et rigtigt billede med en fremmed. Men det rakte hverken batteristatus på telefonen eller overskuddet (og modet) denne dag til. Så det blev altså mig og Jax

OC #12 Two is enough

Valget faldt på mine fødder/ben, to af dem er jo rigeligt til det jeg skal bruge dem til.
Jeg kunne også have valgt et billede (endnu et) af mine to dejlige børn. Men jeg er faktisk ikke helt sikker på, at to er nok…?

OC #13 Nature/Outdoors

13. oktober. Det er min fødselsdag. Jeg havde en helt fantastisk dejlig dag, der startede med flag og sang i sengen, bagerbrød og kage, efterfulgt af en fællesløbetur alle 4.
Om eftermiddagen havde jeg inviteret familie og lidt venner til boller på legepladsen og efterfølgende aftensmad + dessert, som var en fantastisk påske-kage, som min svigermor havde lavet. Med hjemmelavede lakrids-marcipan påskeæg på toppen. Mums!!! Det var faktisk denne kage, og jeg havde allerede dengang sagt, at jeg ønskede mig sådan en til min fødselsdag. Tusinde tak til verdens bedste svigermor!

OC #14 Grateful

Jeg er om noget, virkelig taknemmelig for disse to dejlige unger. Til tider er det da meget hårdt at være i konstant underskud, ikke have mange ledige stunder til bare at være og lede byen rundt efter legepladser i regnvejr. Men når de griner og hygger sig, giver kys og en kæmpe krammer, eller hygger sig så meget, som her i cykelvognen, hvor storesøster insisterede på, at lillebroren skulle blive liggende på hendes arm og sove videre – så smelter mit hjerte over af lykke og taknemmelighed.

OC #15 Parallel

Intet filosofisk om to parallelle verdner man som mor bevæger sig i – blot parallelle træstykker.

OC #16 In between

Da jeg lagde dette på Instagram – det er døren til vores soveværelse, der ligger mellem dørene til børnenes værelser – så fik jeg af vide, at det så lidt uhyggeligt ud. Jeg tror det er pga filteret. Jeg kan godt li den effekt de forskellige filtre giver billederne. Det er sjovt at leget med de forskellige udtryk. Her valgte jeg med vilje et filter, der gjorde billede lidt mørkt, så man ikke kunne se, at sengen ikke var redt ;o)

OC #17 I see faces

Det er måske lidt søgt, at se et ansigt af hvide roser i buketten. Men det var en god anledning til at fremvise de smukke roser, jeg fik af min mand på vores 2 års bryllupsdag (15/10/13).

OC #18 Beginning & End

Her er det blot et udsnit af den løbetur jeg tog lørdag, som startede hos os selv, og endte hos mine svigerforældre, hvor vi afleverede børnene til overnatning og hygge i 24 timer. Jeg har kun vist et udsnit her, for ikke at “røbe” for meget om hvor vi og svigerforældrene bor. Turen var på 13,6 km og tog 74 min. Jeg er stadig så taknemmelig hver gang jeg har tid til at løbe så langt. Det er virkelig skønt at have tiden selv. Bevares, det er nogle gange en KAMP at komme i tøjet – men i takt med at formen bliver bedre og bedre, er det lettere og lettere at komme af sted. Så er eneste forhindring af logistisk art. Og det kan være en endnu hårdere kamp at kæmpe (og vinde).

DSC05021

Er du færdig med den kårv mor?

Herhjemme har vi mod alle odds fået en rigtig prinsesseinteresseret pige. Mod alle odds, fordi hun netop ikke er blevet “klædt ud” i lyserødt prinsessetøj, men sagtens kan gå i blåt (kønsneutralt) tøj.

Det er specielt Disney “prinsesserne”, der er i høj kurs. Og det aller bedste ifølge den 3årige, er prinsesseunderbukser. Og det skal også helst være de helt rigtige, der er rene. Så starter dagen bare bedst.
For at lette tilgængeligheden af de højt værdsatte underbukser, har jeg nu hæklet en kurv til dem. Det tog et par aftener, og Sveske fik spurgt et par gange: “er du færdig med den [kårv] nu mor?”
Den er hæklet i en tråd 4/8 bomuldsgarn og en tråd 8/8 bomuldsgarn på nål 4,5, i fastmasker. Bunden er hæklet fladt i 13 omgange, herefter er der hæklet en runde uden udtag i bagerste løkke. Kanten er hæklet lige op uden udtag til ønsket højde, og til sidst er den afsluttet med en række kantmasker.
Kurven er nu fyldt med prinsessetrusserne, og har fået plads ved siden af kårven ;o) med bleer. 
DSC05027

Fredag er træt

Sidst på ugen er vi alle ved at være brugte. Ungerne er trætte, og det er vi forældre også.
I aften er Faren sendt til forbold i Parken, ungerne sov inden halv otte, og jeg har modtaget forsyninger til halsedisser til ungerne.

Dem vil jeg hygge mig med i sofaen sammen med the og et afsnit af Den Store Bagedyst på DR. Lige så længe (eller kort) jeg kan holde mig vågen.

Jeg har købt Knit Pro strikkepinde (en før-fødselsdagsgave fra mig selv), og skal se om de er så fantastiske. Jeg tror dog at den wire, som hedder 60 cm (og som ikke er 60 cm – måske med pinde på, men det tænkte jeg jo ikke da jeg bestilte, vel) er lidt for kort. Men vi får at se.

IMG_20131004_133019

Det er vist på tide med en OC up-date

Ja, jeg kører jo October Challenge på Instagram – det er faktisk ret sjovt, men også en udfordring lige at nå at få taget er billede, der passer.
Her kommer de sidste 6 billeder i rækkefølge.

OC #4 Lunch view

Dette er en typisk arbejds-frokost for mig. Jeg har selv madpakke med, men er blevet træt af al den rugbrød – ikke at jeg ikke kan li rugbrød, men træt af alle de kulhydrater, der er i. I stedet bliver det til noget kød og salat, eller som her, bønner og frikadeller fra fryseren. Så bliver det da ikke meget lettere!!!

OC #5 Layers

Dette er tallerken og pizza stakke fra weekendens besøg hos venner i Kolding, hvor vi var inviteret på frokost, og endte med at invitere os selv på take-away pizza også. Så hyggeligt, og så ærgerligt, at de nu er flyttet “så langt væk”.

OC #6 A good habit

Løbetur. Det er en god vane, som jeg virkelig værdsætter, og føler mig meget priviligeret over at kunne og at have tid til (tage tid til, måske). Denne søndag blev det til 7 km med Sveske i vognen. Hun holdt meget fint øje med om vi skulle til højre, venstre eller ligeud – lige indtil hun faldt i søvn, og tog en sen eftermiddagslur de sidste par km.

OC#7 Always with me

Altid med mig… hmm, det er ikke mange ting jeg altid har med. Min telefon er næsten altid med mig, mit fjæs derimod, det er altid med.

OC #8 Incomplete

Her kunne have været et billede af bunken med strikke- og hækletøj, der bare mangler den sidste finish, eller bunken med opklippet stof, der bare venter på at jeg har tid til at sy.
I stedet blev det til et billede af værktøjskassen og en kommentar om, at selvom vi nu har boet i huset ved jorden i 9 måneder, så er vi endnu ikke helt på plads. Ingen af os er hamrende gode til indretning, og de hvide vægge har vi næsten fået præstationsangst over at skulle bore i. Men vi nærmer os langsomt. Indimellem sker der små ryk. Denne dag, fik vi sat fine lilla ledninger med store pærer op over trappen.

OC #9 I miss this

Der er RIGTIG mange ting jeg savner. Sådan rigtig STOR-SAVNER!!! Folk, familie, venner, gode gamle dage, i går… og så videre. Det kunne blive meget filosofisk. Det bliver det ikke.
Jeg vil nemlig bare sige, at jeg virkelig savner barselslivet – og specielt tid med en sovende baby på brystet – der findes altså IKKE noget, der slår det!!! (og også alene-tid).

OC # 10 One thing we don’t know about you

Denne kedelige ting, som I ikke ved endnu er, at jeg har vasketøj i stuen, og at det godt kan stå der i flere dage – hvis vi ikke får gæster, og hvis jeg ikke bliver for træt af at se på det.

Det er faktisk meget hyggeligt med en lidt større billedopsamling her på bloggen – her er der også plads til lidt flere ord til hvert billede.