Monthly Archives: maj 2013

5 hurtige

Jeg er træt, derfor bare lige disse 5;

– i dag har jeg pudset vinduer. De trængte meget, for vi har boet her 5 måneder nu, og det er ikke dem alle,der blevet vasket før nu. De blev meget fine.

– vi holdt fødselsdag sidste weekend, og skal igen på lørdag. Vi glæder os, og det er hyggeligt. Men vi glæder os også til at have en weekend, hvor vi ingen planer har. Snart.

– Sveske starter i børnehave på mandag. W.H.A.T??? Hvor blev de sidste 3 år lige af. Det går altså alt, alt for stærkt. Hun er klar, tror jeg.

– vi har købt halvdelen af en ny seng i dag (vi har den anden halve i forvejen). Når den kommer på plads, går vi fra en sengebredde på 2,5 meter til 1,8 meter. Vi satser på at det er mere eller mindre slut med unger i sengen… måske bliver vi klogere – måske fortryder vi… Måske!? Det gør vi nok.

– vi har siddet ude og spist aftensmad i dag. For første gang i år. Det gik fint, og ungerne hyggede sig – uden alt for meget ballade. Hakkebøffer smager bare bedre på grill, og endnu bedre ude på terrassen.

20130528_172041-1

Ude i verden

I dag var det mig, der var ude i verden blandt andre mennesker, mens mand pig under hyggede hjemme.
Jeg var til vinsmagning efter arbejde – dæleme det slår hårdt, selv i små slatter. Derefter hyggesnakkede jeg med sød kollega/veninde, inden jeg glad og træt kørte hjem til to sovende børn og en dejlig mand.

Det var helt skønt at få lov til at være den, der er ude af huset. Det er nu skønt med lidt andre input indimellem.

IMG_20130524_214758

Skoldkopper – igen

Blogger-app’en drillede mig i går – og gør det stadig her til morgen, så den ville ikke udgive det indlæg jeg skrev inden jeg gik i seng. Nu prøver jeg på computeren i stedet.

Vi er igen ramt af skoldkopper. Denne gang er det Prutfis, og de kom præcis 14 dage efter Sveskens kom – i går. Heldigvis er han ikke så syg af dem, og heldigvis har farmor igen kunne agere vuggestue både i går og i dag. Og faktisk også i næste uge.


For selvfølgelig har jeg rygende travlt på arbejdet lige nu. Selvfølgelig! Travlt så min hjerne kører på højtryk og jeg er træt, træt, træt!!

Vi var alle i farmors have her til eftermiddag, det var skønt med sol og varme. Og ungerne nød at se hinanden igen.

20130521_224918-1

Lyserød babytrøje

Jeg har været ved at strikke en lille baby cardigan til min gravide veninde, efter en opskrift fra et af min farmors gamle Hendes Verden blade.
Trøjen er næsten færdig – den mangler bare knapperne, som min veninde har købt og sendt til mig. Og den passer (næsten) perfekt til Sveskes dukke. Jeg håber den passer den lille lillesøster, der meget snart er på vej ud!

Hit med min hjerne, tak!

Jeg er egentlig rigtig god til at koble af fra arbejde, når jeg har fri. Det er vigtigt, siges der. Og det tror jeg på.

Men det kan virkelig også være en benspænder. Efter en forlænget weekend, som denne dejlige pinseweekend, hvor vi har råhygget med gode venner på terrassen, legende unger i vores have, pølser og bøffer på grillen, sol og en tur i zoo, så har jeg næsten glemt hvad mit arbejde egentlig er. Og nogle af de ting jeg gjorde klar i sidste uge – så de lige var klar til i dag og i morgen – dem ved jeg end ikke hvad jeg skal bruge til. Nå, men der er jo ikke andet for, end at jeg må i gang med at tænke nogle af de samme tanker, som jeg tænkte i sidste uge. Igen!

20130520_152231

Pinse-sy-tid

Endelig blev der tid til at få færdigsyet to par bukser til sveske, som jeg har haft liggende delvist syet i evigheder. Tiden er bare gået med alt muligt andet. Og hver gang jeg har haft symaskinen fremme, har jeg kun lige fået syet det jeg allerede havde sat nåle i. Det er en meget langsom måde at sy på, skal jeg hilse at sige… Men NU brev de færdige.
Og de faldt i rigtig god jord. De var næsten ikke færdige, før de skulle prøves på. Jeg synes at det er dejligt, når Sveske viser interesse for de ting jeg laver til hende.

Shortsene har jeg lavet mange af til hende, og de er både søde og praktiske. Her har jeg så tilføjet lommer, som hun er meget glad for.

De lange bukser blev også fine, selvom faren mener de ligner natbukser. (Men hvad ved han om det…) Sveske er ved at være lidt træt af strømpebukser, som det meste af hendes garderobe ellers er bygget op om. Men det er alligevel meget forståeligt, at strømpebukser bliver for varme de næste måneder. Så jeg må have syet nogle flere almindelige bukser til hende, nu da mønster og størrelse er testet.
Jeg har syet “usynlige” lommer i bukserne, inspireret af denne tutorial.

IMG_20130517_210013

Vi er trætte

Rigtig godt grund-trætte. Alle sammen!

Måske hænger det sammen med, at vi er for dårlige til at komme i seng i ordentlig tid. Vi voksne. Fordi det er rart, lige at have et par timer efter ungerne sover.

Måske er det bare fordi, det ér hårdt at have børn, gå på arbejde, handle, vaske op, vaske tøj, lave mad, putte børn og så videre, og så videre…

Måske…?

Men det er også skønt. Vi er lykkelige her. Lige her hvor vi er havnet. Vi hygger os, og håber at det bliver ved, selvom det er hårdt, og der hverken er meget alenetid eller meget voksentid!!

Her til aften har vi nydt den lune aften ude på terrassen, med en påskeøl og strikketøj. I mens var manden på udkig efter en parasol på nettet.

(P.S. Vi har nu næsten græs i haven)

DSC01792-1

Barselsgave #1

Nu kan jeg godt vise en lille barselsgave frem, for denne lille dreng og hans mor har fået den.

De to storebrødre fik hver et Pixi-bogsetui. Den lille gemte sin under sædet på sin skubbevogn. Den store kastede lidt med sin 😉 Jeg håber dog, at de kan få glæde af dem engang, når der er faldet lidt ro på igen (det var en fest at komme på besøg hos de tre drenge og deres dejlige mor). Måske de skal have et par bøger med, næste gang de skal ud at køre bil.

Babyen fik en patchwork-bide-bold, en blæksprutte og en cardigan i sort bomuldsgarn.

Jeg håber de bliver glade for det hele.
– og så glæder jeg mig til at moren og jeg engang kan få tid til at tage på café eller en enkelt overnatning (jo sgu, uden unger), og snakke, snakke, snakke om alt det vi er bagud med!!