Monthly Archives: marts 2013

Påskesøndag

I dag har vi nydt påskeroen. Ungerne vågnede sent i forhold til den nye sommertid, og vi havde en hyggelig formiddag hjemme med en af deres fælles yndlingslege, Duplo. Det er virkelig noget der kan fange dem begge, om end på to forskellige planer. Sveske vil gerne bygge huse til lægen, så hun kan se på alle dyrene. Prutfis aka Demolition Man er mere til at rive tingene ned. Så der bliver råbt meget; “NEJ!! HAN MÅ IKKE FÅ DET!” Men ellers hygger de sig.

Eftermiddagen foregik med påskeægs-jagt i farmor og farfars have. Det var et hit. Der blev ledt på livet løs, og æggene var næsten for lette at finde. Men sveske og kusinen var godt underholdt.

Farmoren havde lavet verdens bedste kage med brombærmousse, marcipan, nougat og lakridspåskeæg på toppen. MUMS!! Jeg var vild med den – helt sikkert min nye yndlingskage!! Arhmen, den var altså bare SÅ god!!

Og den lille kylling på billedet 😉 den lavede sveske og faren i onsdags, da de var på besøg hos farmor. Så nu står den derude og pynter fint til påske.

Her til aften er denne lille, søde kylling blevet færdig. Lige i tide til påsken, eller lige på falderebet… Den er lavet efter denne opskrift.  Den manglede bare at blive syet sammen, men det har jeg ikke kunne tage mig sammen til. Typisk. Men nu blev den færdig, og jeg har ladet “start-snoren” sidde i, så lige nu hænger den over spisebordet og pynter.

Vi Stor-nyder påsken. At holde fri alle 4, inden det virkelige liv starter for Prutfis på tirsdag. Åh gru, jeg synes det er barsk. Savner ham allerede, og har lyst til at hive ham op af sengen og kramme ham hele natten. Så sover han bare ikke så godt, så jeg må hellere lade være.

Påskens højdepunkter;

– at have tid til at lege om morgenen, hele formiddagen, eller hele dagen hvis vi vil

– besøg af morfar + “bedstemor”, der både havde påskeæg, tulipaner og de lækreste lakrids-småkager med. Uhm, kan næsten smage dem endnu. De var proppet med både lakridspulver, tranebær og Kick i små stykker. MUMS!!

– tur i zoo med barnevognen sammen med Sveskes kammerat. På gåben, med to unger i barnevognen. Det var succes.

– besøg af skøn kollega/veninde og hendes datter, som sveske hyggede rigtigt meget med

– besøg af ungernes kusiner, en på 2 år og en på næsten 3 måneder

– påskefrokost i dag med skønne venner og deres børn. Dejligt selskab, hyggeligt samvær!

– ture med løbecykel til legeplads. Her kunne vi så godt lige have brugt noget bedre forårsvejr. Hvornår mon det kommer i år

I virkelighedens verden

Nu er jeg tilbage i virkeligheden. 4 almindelige hverdage er det allerede blevet til. Tiden flyver af sted. I morgen aften er det weekend igen.
Og det er faktisk helt ok. At være tilbage. Tanken om inddraget frihed var meget mere angstfremkaldende end hverdagen er. Eneste minus er at jeg ikke synes der er nok hygge-baby-grine-lege-tid. Slet ikke nok. Faktisk.
Men babyen er i gode hænder hos sin far eller farmor, så jeg må overleve med savnet.

Selvom jeg savner barselslivet, som det var her helt til sidst med rolige lege-hygge-ingenting-dage, så er det faktisk også rart at komme ud i det virkelige liv.

Derude kan man nemlig møde en masse spændende mennesker med en masse historier. Blandt andet disse, som jeg mødte i dag;

– hende der er ved at komme sig over skilsmissen og er blevet teenage-forelsket igen
– hende der venter barn nummer to og allerede har mange smerter, selvom det er de aller første uger
– ham der venter barn nummer 2. Indenfor 11 måneder!
– hende der stadig har barsel og hentede sveskes veninde i vuggestuen med en sovende lillebror i barnevognen
– hende, hvis ex-kæreste (og far til deres barn) har fundet en ny kæreste, så hun for alvor må indse konsekvensen og alvorligheden af bruddet
– hende der hentede sin søn i vuggestuen med skoldkopper, og som samtidig har en kæmpe deadline og mange, lange arbejdsdage foran sig
– ham der selv bygger sommerhus – måske for at redde sit ægteskab?
– hende der kæmper mod sygdom, tunge arbejdsbyrder og for at lave barn nummer to, der vil blive siddende
– farmoren der havde cyklet gennem hele byen for at redde vores dag
– den gladeste sveske, der hoppede ind på stuen i morges, og fulgtes noget af vejen hjem med din veninde i hånden
– babyen der bare havde hygget med farmor, men som også baskede ivrigt med armene af glæde, da moren og storesøsteren kom hjem

Livet leves derude. På godt. Og på ondt.
Det både ses og mærkes.

Et døgn i noter

17/3, 22.22;
Blanding af panik og træthed, og skræk for kvælningsfornemmelse i morgen når jeg træder ind på arbejde

18/3, 5’33;
(Mit vækkeur ringer) jeg kan lige snooze den 5 minutter.

5’55; Ups, det blev vist til lidt mere end 5 minutter.

7’24; (vi sidder alle 3 i bilen, prutfis, sveske og jeg) Skulle vi ikke bare alle blive hjemme? Det var så hyggeligt da de begge sad på gulvet for 3 minutter siden og legede med Duplo.

7’58; (kører fra vuggestuen) så nåede jeg det ikke helt til kl 8, som ellers var hensigten.

8’12; (fremme ved job, prutfis sover ikke endnu, men næsten, og bliver puttet i barnevognen) hvorfor slæbte jeg ham nu med herind? Jeg skulle bare have mødt kl 10 i stedet.

9’05; Endelig sover prutfis i barnevognen. Den er han ellers ikke glad for. Og ja, jeg har frie hænger nu. Og sandelig jeg har fået en computer, så jeg kan tjekke min arbejdsmail.
Og alle er søde og byder velkommen tilbage. Hmm, ville nu hellere hjem igen med prutfis…

9’20; OK, de der ticks ved øjet, som jeg skrev om tidligere.. De er kommet igen allerede efter ikke engang en dags arbejde. What?

9’58; Så kom faren, ungen sover endnu.

10’00; De der Ticks er der endnu.
Og nu er der også kaffepause. Og jeg har endnu ikke udrettet andet end at printe et par småting.

12’14; Jeg håbede faktisk at det ville være bedre at være tilbage end det er.

12’18; Jeg gider da ikke det sne mere.

12’34; (Fik en mms med billede af en glad prutfis og hans far). Hvor jeg dog savner dem!! SÅ MEGET.

13’57; Jeg har brug for mere te. Mon de har glemt at tænde for varmen her? Ih hvor jeg dog fryser.

15’09; (Min mand ringer og siger at han og prutfis er på vej ud for at hente mig) Åh hvor jeg dog glæder mig til at hente sveske og komme hjem alle 4.

22’18: nu er jeg træt, jeg sover om lidt. Jeg håber de næste par arbejdsdage bliver bedre. Gælder mig allerede til påskeferien!!

Badeland

Badelandet var fantastisk. Faktisk var hele campingpladsen et hit med legeland, der lige var noget for Sveske, der stormede rundt og hyggede sig, badeland med gode rutsjebaner for alle aldre og wellness for dem over 18.
Det eneste minus var at en weekend er alt for kort tid til at få styret alle lyster, og vi nåede desværre kun i legelandet én gang.

I går aftes skulle manden så på arbejde. Noget ærgerlig afslutning på en dejlig weekend. Det syntes sveske også, da vi skulle sige farvel. Vi kørte ham derned, så vi kunne have bilen her til morgen pga den varslede snestorm. Det var dog ikke meget sne der kom, og intet af det blev liggende. Jeg klager ikke. Slet ikke, jeg længes utroligt meget efter foråret.

Efter arbejde (vender tilbage om det senere) hentede vi min cykel, som havde fået et forårstjek hos cykelhandleren. Den har nu fået forbremsere, der virker, og et støtteben. Den cykler som en drøm!

Det var så den barsel!!! Gulp!

Ja, for nu har jeg faktisk “bare” weekend.

På mandag starter jeg på arbejde igen.
På mandag er der nogen der forventer at jeg er et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Og bliver der længe. (Det er længe siden jeg har været væk fra mit hjem så mange timer i træk…)
På mandag er der nogen der forventer, at jeg rent faktisk tænker. På andet end bleer, rugbrødshapsere og fantastisk dejlig, blød baby.
På mandag er det tilbage til virkeligheden.
På mandag skal jeg have mig selv og to unger ud af døren. Alene. Og til en bestemt ikke-direktør-tid.
På mandag er barslen slut.
På mandag begynder hverdagen.

Men det er godt at der snart er påskeferie. Efter kun 5 arbejdsdage.

Og godt der er længe til mandag. Ja der er!

Farvel barsel, tilbage til virkelighedens grumme virkelighed

I morgen tager vi på weekendtur til Badelandet. Med næsten hele familien, en gren af den i hvert fald. Vi glæder os.
Vi G.L.Æ.D.E.R os!!
Rigtigt meget. Sveske har snakket meget om Badelandet, og jeg håber ikke at hun bliver skuffet over, at det nok mere er en svømmehal end det er et badeland, der minder om det hun kan huske fra vores sommerferie i Italien sidste år.
Vi tager af sted imorgen eftermiddag, så i morgen er det kun faren der lige skal et par timer på arbejde, ellers har vi alle fri.

Det vil sige, jeg har ferie. Min sidste barsels/feriedag i denne omgang. Og det betyder, at Prutfis og jeg havde sidste alene-barsels-hygge-dag i dag.

Jeg kan ikke holde det ud. SLET IKKE.

Jeg har forsøgt at overnyde dagen i fulde drag, og den har været fantastisk skøn. Prutfis er verdens dejligste og gladeste baby, og vi er blevet så gode til at gå her og hygge i nattøj hele formiddagen og grimt gå-ikke-ud-tøj resten af dagen. Vi nyder det begge to. Og nu er det bare allerede slut.

Heldigvis ved han ikke, hvad han har i vente. Han kender ikke den grusomme virkelighed. Heldigt. For det skal han tids nok komme til, når han starter i vuggestuen d. 1/4.

Jeg havde forventet at det ville være lettere med barn nummer to. At skulle tilbage til virkeligheden.  Men nej. Jeg er allerede helt ødelagt over at skulle undvære ham de aller bedste timer af dagen.

Jo, jeg trænger nok til at komme ud og se andet end kasser med Lego og baby rangler, små buttede makrelfingre, tissebleer, mad over hele gulvet, og vasketøjskurve. Jeg trænger. Og jeg ved at det nok skal blive godt nok at starte på arbejde igen. (Please, lad det ikke blive så forfærdeligt som jeg lige nu frygter).

Det bliver godt at høre til et sted igen. Og skønt at snakke med andre voksne igen (gad vide om jeg stadig kan? Jeg ved jo intet om hvordan verden har ændret sig udenfor min boble de sidste 11 måneder. Hvad snakker man om. Og hvad er vigtigere end mængden af lortebleer og soverytmer?? Hvis noget?).

MEN jeg kommer til at savne barslen. StorSAVNE Prutfis. Længes efter friheden og retten til selv at bestemme over vores tid.
Der er så mange bøger jeg ikke nåede at læse, så meget jeg ikke nåede at sy/strikke/hækle. Så mange små buttede babyhænder og babykinder som stadig skal kysses mindst tusinde gange i timen.
Åh, smerte!! Jeg savner allerede!!

Nye trøjer

I dag har jeg fået en pakke med posten med trøjer til begge unger. Jeg er vild med papfar trøjerne med knapper foran (lige nu er de på tilbud på kids-world), kvaliteten er ret lækker, så jeg måtte faktisk lige bestille et par mere i dag. Godt der er fri fragt.

Molo trøjen er en body. Vi havde lånt nogle til Prutfis da han var lille (af Drengemor, som nu snart selv får brug for dem igen), og jeg synes at både kvalitet og den fine stjerne er lækker. Ellers er jeg faktisk ikke så meget til Molos farvestrålende prints. De bliver lidt for spraglede til min smag.

Da jeg for lidt siden tog billedet af trøjerne, synes manden at det var noget sjovt, at “I, mødre, er så vilde med at købe tøj til ungerne. Det er nærmest som at købe til jer selv, er det ikke? Jeg bruger ikke ét sekund om dagen på at tænke på nyt tøj til dem.”

Og efter en kort tænkepause: “Men det er jo selvfølgelig fordi de altid har. Fordi du sørger for det. Jeg ville bare blive ked af at alt kostede penge.”

JA, og det er jo fantastisk!!!
JO, jeg elsker at købe tøj til dem, også til mig selv faktisk. Men det er lettere at købe til dem (endnu). Og pengene hænger jo heller ikke ligefrem på træerne.

– indlægget er ikke sponsoreret!

1 helt år på bloggen

Ja, er det ikke vildt!!!

I dag er det et år siden jeg skrev det første indlæg på bloggen. Og dagen efter kom lidt en forklaring på hvorfor bloggen hedder det den gør – den er opkaldt efter min datters dukke, der hed Dukke og udtalt Gugge.
Nu er det allerede et år siden. Der er sket rigtigt meget på det år. Vi er nu en familie på 4, hvor yngste medlem allerede kryber rundt og har fingre i alt – specielt ledninger. Sveske er blevet meget bedre til at snakke, og hun snakker som et vandfald. Så bloggen ville muligvis have fået et andet navn, hvis det var i dag jeg startede den.

Jeg synes jeg har fået meget ud af at blogge. Der er nok ikke mange læsere, men jeg synes det er en rar måde at samle sine tanker på. Desuden har jeg for alvor fået øjnene op for blogland og hvor fantastisk et sted det er – fyldt med inspiration og store, modige ord. Jeg er imponeret og glad for at folk deler!

Når man kun er 2

Altså 2 år og ni måneder, og dødsej, så er livet for det meste fantastisk, men også til tider vildt frustrerende og uretfærdigt.
Dybt frustrerende at alle de gode ting ikke kan blive ved. At weekendens hygge med forældre og bedsteforældre pludselig slutter og man skal sove. Når man slet ikke er træt.
Rigtig frustrerende at man ikke kan komme på sommerferie. NU!
Det er ikke for sjov når man er 2 år og slet ikke kan få nok krammere af mor inden man skal sove, og bliver helt ulykkelig – selvom man får det lige som man vil. Man har bare brug for de kram, kys og tryghed. Og det får man. Og man har brug for bare at græde lidt.
Og moren ville så meget ønske at der ikke fandtes en slutning på barsel, eller en slutning på verdens dejligste krammer.