Monthly Archives: oktober 2012

Vintertid

Wow, så kom vinteren!!
Både kulden, tiden og nedbøren. Vintertøjet måtte frem i går da vi var ude. Både for store og små. Og til min meget store ærgelse, så er Sveskens flyverdragt for kort på benene. Den som jeg virkelig havde håber klarede et år endnu, fordi den er lækker og faktisk passer på resten af kroppen og armene.
Og faktisk er den kun (mest?) for kort når hun skal cykle. Så det kan hun vel bare lade være med indtil flyverdragten igen bliver for varm…? Eller noget…så bliver der nok ingen ny jakke til mig i hvert fald.

Ja og så skulle vi jo stille tiden tilbage. Og selvfølgelig er ungerne ikke med på den. Så lidt over 5 lå der en frisk sveske og sagde, Mor? Far? Og derefter krævede moular (morgenmad). Uff! Jeg kan godt love at jeg ikke var frisk der. Dels fordi det bare er alt, alt for tidligt, dels fordi lillebroren lige havde sidst og et stykke tid havde ligget og ruffet rundt og sagt “æ..æ..ææ..hh…aauuhhh”. Eller noget lignende.
Så efter at have spist havregryn og corn flaskes – som de eneste vågne i nabolaget, at bedømme udefra alle de mørke vinduer udenfor – røg der Peter Pedal på skærmen, så moren kunne slumre lidt videre.
Og eftermiddagen bød også på en lille morfar til både begge unger og moren. Skønt!

Vi nyder livet og tager et ekstra sæt uldtøj på  😉
Kom bare an vinter!


Bedre end mormors?

Så er det spændende om de friggageller(frikadeller) der er på menuen i aften er lige så gode som mormors…

(Der var fars på tilbud, så her er en ordentlig portion af 1200g svinekød, 5 æg, 2 store løg, en håndfuld sesamfrø, lidt mælk og et par håndfulde grahamsmel, salt og peber. Så et der nok også lidt til fryseren)


Spørge-Jørgen

Hvorfor er det at jeg bliver sådan en sur mokke når jeg er træt?

Hvorfor er det at afbrudt nattesøvn gør mig gnaven og træls at være sammen med?

Hvorfor er det at jeg lige for tiden slet ikke har bare den mindste smule overskud? (til noget som helst, i hvert fald kun i meget, meget små portioner)

Hvorfor er det at det kun er moren der dur om natten herhjemme?

Hvorfor passer det altid med at den lille vil spise og den store vågner samtidigt (kl 5.20!!?!!) og bliver mega pylret over at hun ikke kan få nus?

Hvorfor får man ikke flere arme når man får flere børn?

Hvor har hun dog lært at være så kommanderende? “Nus mig!!”

Og hvorfor er det at jeg ikke bare kan være ligeglad med træthed og nyde at begge unger vil hygge med deres mor hele natten?

Om at være mandig

Jeg ved ikke hvorfor det pludselig blev et issue. Men det blev det.

Efter vi havde været til møde i vuggeren angående afstemning om madordning, hvor det blev snakket meget madpakker, og hvem der smører. Åbenbart er det konerne/damerne/mødrene der står for det. Bare ikke hjemme hos os. Her deles vi altså om de ting. Og madpakken er noget af det manden faktisk kan (og gør) gå i gang med uden at jeg skal bede ham om det.

Men her til aften – mens han er ved at lave madpakken, spørger han så helt alvorligt om han mister sin mandighed ved at lave “alle de ting”. Og selvfølgelig måtte jeg ikke grine. Men altså, helt ærligt. Det deles man sgu bare om, hvis man vil være to om at få hverdagen til at hænge sammen – mener jeg. Og tilsyneladende også min mand. Han ville bare sikre sig at jeg blev ved med at kunne holde ham ud.

Han er dejlig!

Og på grund af den mandighed, sidder vi nu og ser fodbold i stedet for et afsnit at dramaserien Broen…
Jeg overlever – og strikker. Broen må ses i morgen, eller en anden aften.


Jah!! Jeg ku…!

Så tog jeg mig endelig sammen og prøvede kræfter med hæklingen – igen. Engang har jeg kunne hækle lidt. Ikke særligt pænt. Og ikke særligt meget.

Men i hvert fald brugte jeg sofa-tiden under fodboldkampen i går til at finde garn og hæklenål frem, og komme i gang. Endnu er det kun fastmasker, men det går faktisk godt. Nu vil jeg se hvordan det endelige resultat bliver, men i hvert fald var det et hit at komme i gang.

Og i går aftes kunne jeg næsten ikke komme i seng. Jeg var helt høj på hækling  😉


Ak o ve…

Sikke en dag!
Ja, i dag er det min fødselsdag. Det har været en god dag, men den er godt nok på ingen måde blevet som jeg forventede.
Den startede ellers så godt med morgensang på sengen, flag og gaver. Og gaverne var gode – fra familien og fra søde, søde veninder.
Men så var der også al den sygdom – manden der har mande-syge, og var helt hårdt ramt i dag. Og det blev sådan set kun værre i løbet af dagen. Derfor blev halvdelen af fødselsdagsgæsterne også hjemme – træls for mig (øv!). Men kan jo godt se at de ikke vil have sygdom med hjem, når de lige om lidt er på vej på ferie. Ah, ned i varmen, hvem gad ikke det…
Der var kage nok, og de var vellykkede. Ungerne var oppe at køre og i noget utidigt humør. Det hjalp med en tur på legepladsen, hvor der blev plasket lidt i vandpytter.
Nu er de puttet, der er ro. Der er næsten ryddet op, og manden ligger på sofaen og sover.
Jeg tror jeg snart vil sove også – i sengen – og krydse fingre for at jeg ikke også får mande-sygen.





Ju-hu-le-kugle…?

Nu kom jeg endelig i gang med en af Arne og Carlos strikkede julekugler. Og jeg blev faktisk helt høj over, at ind- og udtagningen ikke var så svært som jeg havde frygtet. Og så gik det også overraskende hurtigt med at strikke en kugle, så det er perfekt sofa-hygge-krea. Og selvom jeg havde valgt at lave testmodellen i noget gammelt garn, jeg har fået fra min bedstemor, som jeg ikke ellers viste hvad skulle bruges til, så synes jeg faktisk at den blev meget fin, kuglen.
Men så stopper det helt fantastiske også der. For jeg er bare ikke så skrap til det der mønsterstrik. Det bliver alt, alt for stramt. Og det gjorde det også i går. Men jeg strikkede alligevel kuglen færdig, så jeg kunne afprøve hele opskriften. Så må jeg bare øve, øve, øve mig i det mønsterstrik.

På billedet ser den endda slet ikke så mislykket ud som den faktisk er…men jeg prøver igen! Der er jo stadig mere end 2 måneder til jul  😉



Siden sidst

Som efterhånden er ved at være noget tid siden… så er der sket en masse. Vi har nu en lille Prutfis, der kan få fat i sine små fødder når han ligger på ryggen, og som synes at de små fødder er det aller mest spændende i hele verden. Og nu skal de også helst puttes i munden. Han griner nu også, når der er noget der er RIGTIGT sjovt. Han har også opdaget sin stemme, og kommer med en masse hyggelige lyde og små skrig. Specielt hyggelige er de små mumle/nynne-lyde han kommer med lige inden han skal sove. Vi har også en Sveske på 2 år og 4 måneder, der bare siger så mange sjove ting, og bare bliver mere og mere fantastisk for hver dag. En eftermiddag da vi var på badeværelset, og hun ville børste tænder. Jeg sagde at det skulle hun ikke nu – hvortil hun svarede; “Jo, har Barbapapa mellem tænderne”. Og SÅ skulle de selvfølgelig børstes ;o) (vi har ledt efter Barbapapa’erne i hendes mund når hun ikke rigtigt har ville have børstet tænder). I går efter vuggestue skulle vi have en eftermiddags-muffin, og jeg gik og snakkede med Sveske om det. Så begyndte hun at snakke om at der skulle noget på, men hun kunne ikke rigtigt forklare hvad. Så jeg foreslog at vi kunne lave glasur og putte det på. Men dertil svarer den dejlige pige: “nej den er ikke sur”.

Vi har fået lavet vores seng endnu større… så den nu (med påhæftet babyseng) er 1,40 + 90 + 60, dvs 2 meter og 90 cm :o)

Jeg har også været syg nogle dage og vi har været hjemme hos min mor en weekend, hvor der blev hygget rigtigt meget

Der blev puttet i liften – og holdt fast, og der blev puslet dukke rigtig mange gange

Desuden har Prutfisen fået to nye legekammerater (2 af farens venner har fået drenge), så vi har været på baby-besøg

Jeg har også været ude af lufte løbeskoene igen – de lå stille mens vi var på ferie, jeg var syg og mens vi var på mormor-besøg

Og ja, så går tiden jo bare SÅ stærkt!!! Lige nu har jeg en mand der er på arbejde, en Prutfis der sover, men nok snart vågner og er sulten, en Sveske der ligger i sin fars seng og sover med feber på 38,68. Åh, jeg håber den er ovre igen i morgen. Nu vil jeg ind og putte mellem de to dejlige børn.