Monthly Archives: juli 2012

Åh nej, åh nej, åh nej

Det var så den sidste dag vi alle holdt fri i denne omgang. Vi sender sveske i vuggestue i morgen. HVORFOR? (spørger jeg mig selv)
Ferien må jo stoppe på et tidspunkt…eller skal den det? I hvert fald skal hun af sted i morgen. Og jeg har det skidt med det.

Det et bare så dejligt at være hjemme alle 4. Hårdt også. Men helt, helt fantastisk. Og i dag har bare været så skøn – dejlig tur i zoo i morges. Med godt vejr og ren hygge. Men selvom vi begge går hjemme, så er det nok alligevel bedst for os alle i længden, at hun får sin hverdag igen. For det ER meget hårdt at have to små børn. Og det er ikke så meget man når at slappe af i middagsluren. For den bliver kortere og kortere, og nogle gange har man selv brug for at lukke øjnene lidt. Og hun har trods alt også brug for at se andre end sine trætte forældre.
Men altså, jeg gælder mig allerede til på fredag hvor vi holder fri alle 4 igen.

Stor-gælder mig!!

Om ferie

– som altså slet, slet ikke er det samme mere.

Inden vi fik børn var ferie jo noget med at
-sove længe
-læse en masse bøger
-ligge på stranden og dase (og læse en masse bøger)
-feste til sent og sove længe
-lade op til og glemme alt om skole og arbejde

MEN nu er det noget helt andet…
Nu er det mere noget med at
-stå vildt tidligt op (det skal dog siges at jeg, og lille Prutfis, de fleste dage fik lov til at sove lidt længe da jeg jo havde nat-ammet)
-være mega træt om morgenen og virkelig trænge til kaffen (som dog for mit vedkommende skal være uden koffein, for at forhindre en meget utidig Prutfis, men som alligevel er guld værd!!)
-være træt hele, hele dagen, og måske være heldig at få en lur, hvis sveske og Prutfis gider at sove, og gider at sove på samme tid
-stor-nyde at være sammen med ungerne hele dagen
-savne lidt voksen-tid, pga overdreven træthed når ungerne endelig er puttet
-nyde de sukker-dopede unger, der har slugt deres is med stort velbehag og verdens største og sødeste smil
-sidde og kigge på hinanden, alle 6 voksne om aftenen og være overdrevent trætte, men alligevel synes at vi skal hygge lidt (og gerne med dessert) inden det er godnat
-smug-glæde sig til at hverdagen kommer, så der er mere tid til at nyde Prutfis

Men hvor er det også bare skønt at nyde sine børn hele dagen. Og hårdt. Men fantastisk.

Nu lader det så til at sommeren er slut for denne gang…vi er taknemmelige for at vi havde ferie i sidste uge.
I dag blev dagen brugt på at genopdage legetøjet, besøg hos bedsteforældrene samt hygge på legepladsen, hvor der blev serveret te i store mængder



Home sweet home

Nu er sommerhusferien slut. Vi sluttede ugen med det aller bedste (og måske det eneste vi får) rigtige gode vejr, med at køre i kø på motorvejen på vej hjem i stor-silende regnvejr. Vi var trætte. Vi er stadig meget trætte. Både børn og voksne er brugte efter en uge med fuld fart på sol og masser af leg.
Begge unger er faldet omkuld, og vi andre tager os sammen til at gå i seng også – så vi er klar til fuld fart på igen i morgen. Der er nemlig krudt i røven på en vis 2årig sveske, når hun kom hjem og genopdagede hendes legetøj (og hjemmets ro).



Gårsdagens tøsehygge

bød på lækker frokost i en helt fantastisk skøn og hyggelig gårdhave i Ribe. Kun lille Prutfis var med os i den dejlige have.
De store børn og deres fædre var på stranden og i hoppe-land, så der var tid til lidt tøse-snak og slentren gennem Ribes hyggelige gågade. Måske var det varmen, eller følelsen af at være helt mæt og tilfreds, der gjorde, at vi kun endte med at købe en pose vandballoner – som til gengæld gjorde stor lykke da vi kom hjem igen.




Stille og roligt børnetempo

Ah, vi nyder det rolige børne-ferie-liv  😉
Alle andre end mig og lille Prutfis var en tur på stranden her til formiddag. Vi hyggede med at lave koldhævet brød til aftensmaden – og sove middagslur. Skønt!!
Nu har børnene og deres fædre været i den indendørs men lidt kolde pool, grillen er tændt (det stod konerne for mens mændene svømmede), salat og pølser er klar.
Vi nyder det!



Man skal passe på

…med at lade sin telefon ligge fremme når man har en nysgerrig og til tider restløs 2årig datter. I eftermiddags, da vi stod og skulle ud af døren, stod hun meget stille bøjet over en stol. Jeg troede hun var ved at lave pølselort (som hun så fint kalder det  :-)…). Nej, hun havde skam selv fået tændt telefonen og fundet en video med Postmand Per. Yndlingsvideoen endda. Det synes jeg faktisk var ret flot, så hun fik telefonen med i bilen og så videoen færdig.
Men så her til aften, kom jeg til at se at det åbenbart ikke var det hele hun havde lavet…hun havde da også lige sendt en sms til en af mødrene fra den nye mødregruppe jeg er kommet i med Lille Prutfis. Vi har kun mødtes to gange, og hun skulle skrive til mig hvornår vi skulle mødes igen. Til det have Sveske så simpelthen svaret “ecstasy”. WHAT!??

Mig da jeg opdager det; Panik, hvad katten mon de ikke tænker om mig nu…?? Og så prøvede jeg at redde den med at skrive “min datter havde fat i telefonen…osv.”, men altså, HA HA…

D’OH (det gjorde jeg bare ikke)

Så kom jeg lige i tanke om de par postkort jeg fik skrevet på ferien, en aften hvor begge unger var puttet og manden så tour. Hmm, jeg husker ikke at de kom i en postkasse.
Nej, for vi spurgte i receptionen om de kunne sende dem, men der ville gå 4 dage. Så tog vi dem med igen.
Ja, og hvor er de så blevet af? For vi fik dem ikke postet. Vi havde så travlt med at pakke bilen med alle vores sager og børn, så jeg fik dem vist lagt fra mig på taget af bilen. Og efter fastspænding af ungerne må jeg simpelthen have glemt alt om dem. Øv. Måske ligger de stadig på parkeringspladsen i Holte. Hvis ikke en venlig sjæl har postet dem for mig (man har lov at håbe…)